Hvilken gødning skal man købe til 2016-sæsonen, og hvornår skal man købe den?

Energi er som bekendt den største udgift ved produktion af kvælstof og udgør over 85 procent af omkostningen. Så man skulle jo tro, at den faldende energipris gennem de seneste måneder ville trække gødningsprisen med ned.

Sådan var det engang, men sådan er det ikke mere. Man kan se på statistikken, at frem til cirka 2007 var der en god sammenhæng mellem energi og N-prisen, men efter 2008 har producenterne fået så meget styr på udbuddet, at de styrer prisen mere efter ?hvad markedet kan bære?, hvilket vil sige, hvad man mener køberne har mulighed for at betale. Og gødningsbranchen har stor tiltro til landmændenes økonomi i øjeblikket.

I figur 1 ses prisen på verdensmarkedet for majs og urea over de seneste 32 år. Sammenhængen er ganske tydelig på verdensmarkedet, og det slår så igennem på de lokale markeder senere.

N-prisen i efteråret

Korn prisen er her i begyndelse af oktober 2015 stadig præget af lavkonjunktur, hvilket især skyldes store europæiske kornudbytter. Hvis det er korrekt, at N-prisen følger kornprisen, burde prisen på N-gødning nu vise en faldende tendens. Det gør den faktisk ikke, da der ofte er en forsinkelse i det lokale marked. Dels går der lidt tid, inden de billigere varer kommer frem på markedet, dels vil sælgerne forsøge at holde prisen oppe, idet de varer, de har på hylderne, er købt i et højere prisleje.

For de to andre store næringsstoffer, P og K, kører spillet lidt anderledes og med mindre årlige udsving.

Kvalitet

Man får, hvad man betaler for. Denne hovedregel gælder også i gødningsbranchen. Og det er bevist flere gange, at gødninger fra for eksempel Yara, der som regel er dyrest pr. kg næringsstof, er mere ensartede og har bedre spredeegenskaber.

Men hvorfor købe en gødning, der kan spredes på 36 meter - hvis du kun kører med 18 eller 24 meter spreder? Staten udfører hvert år en kontrol med de gødninger, der sælges i Danmark, og den kan ses af alle på NaturErhvervs hjemmeside. Desværre har der været nogle gødninger på markedet med under-indhold af næringsstoffer. Også her er der desværre en tendens til, at de billigste gødninger har flest fejl.

Flydende gødning

Flere kunne med fordel bruge flydende N-gødninger. Da man nu kan købe fordampnings-hæmmere, er risikoen for fordampning af kvælstof væsentligt reduceret. Flydende gødning kan doseres og udbringes mere præcist end de faste, og med bomlukke-udstyr på sprøjten undgås overlap i kiler. Bruges de flydende gødninger rigtigt, har vi mange beviser for, at de er fuldt ud så gode som de faste. Et problem er dog, at P og K er for dyre i flydende gødninger, så man er nødt til stadig at have adgang til en god gødningsspreder, hvis man vil bruge de billigste PK-kilder. På kvælstof kan der som regel spares over 1 krone pr. kg N.

Gødning fra Kina

For første gang nogensinde kom der gødning fra Kina til Danmark sidste år. Der var tale om en NS21-24 (Svovlsur ammoniak) i 600 kg bigbags i en middel kvalitet. Der kom ikke voldsomme mængder til landet, men det var trods alt med til at give konkurrence i markedet for NS 21-24.

Det er ganske ufatteligt, at gødningen er prismæssig konkurrencedygtig i forhold til gødninger produceret i nærområderne, for eksempel Polen og Holland, den lange transport taget i betragtning. Jeg tror dog ikke, at vi kommer til at se mange gødninger fra Kina i fremtiden. Dels har de en helt anden standard for gødningskvalitet, dels er Kinas produktion meget fokuseret om Urea, hvor de er verdens største producent. Urea bruges der som bekendt meget lidt af i Danmark.

Rusland

I det vestlige Rusland ligger den store gødningsfabrik ?UralChem?, som producerer udmærkede gødninger. Mange avlere har brugt 22-3-10 og 27-3-5 fra UralChem i mange år, med godt resultat. Disse gødninger har normalt tilflydt Danmark i pæne mængder og givet en god priskonkurrence til de mere kendte (Yara) NPK-varer. På trods af den politiske uro kommer disse varer heldigvis stadig til Danmark, men det er mit indtryk, at det er i noget mindre mængder.

Hvilken gødning skal man vælge?

Se tabel 1 for eksempler på gødningspriser primo oktober 2015.

Hvis man hører til dem, der mener, at det ikke koster alverden at køre med gødningssprederen, kan man spare en del ved at sammensætte gødningsplanen derefter. Og nogle vil med fordel kunne placere DAP-gødning ved såning, så al fosforgødning er udbragt ?gratis? og ligger præcist, hvor det gør bedst nytte. Skal det være nemt og hurtigt, findes der samgranulerede gødninger, der løser opgaven, men til en højere pris. Der er frit valg. ?