Lyt til artiklen:

Landmænd kritiserer DLG for engagement i BioCirc

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Bestyrelsen i DLG har forklaringsproblemer efter de seneste ugers kaos omkring biogaskoncernen Biocirc, som DLG har investeret i omegnen af 400 millioner kroner i

Det siger Gregers Kristensen, der er medlem af repræsentantskab i DLG til Børsen, hvor han bakkes op af yderligere to anonyme medlemmer af repræsentantskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLG valgte som følge af interne stridigheder mellem ledelse og bestyrelse i BioCirc at trække sine to bestyrelsesmedlemmer tidligere på ugen, men ifølge Gregers Kristensen skulle DLG aldrig have investeret i virksomheden, der ifølge ham er for risikovillige med pengene.

- Det er ikke sådan, vi driver forretningen normalt i DLG. Vi har jo medarbejdere, der hver evig eneste dag laver et stykke arbejde i at få en forretning drevet organisk, siger Gregers Kristensen til Børsen.

Ingen tillid

DLG meldte i forbindelse med, at man trak sig fra bestyrelsen ud, at tilliden til direktør Bertel Maigaard og hans virksomhedspartner Claus Molbech Bendtsen var væk.

- De seneste ugers forløb har gjort det klart for os, at DLG og BioCircs forvalter, Maigaard & Molbech II, har forskellige syn på værdier og governance. Derfor har vi under de nuværende forhold ikke længere den nødvendige tillid til dem som forvaltere og det har ført til, at vi har trukket vores medlemmer fra bestyrelsen, sagde Mette Sehested, kommunikationsdirektør i DLG i en pressemeddelelse i den forbindelse.

Kort efter dén udmelding blev det meldt ud, at netop Claus Molbech Bendtsen og Bertel Maigaard fremover udgør henholdsvis bestyrelsesformand og næstformand i bestyrelsen i selskabet, hvor Bertel Maigaard også fortsætter som administrerende direktør.

Ny formand og ledelsescoach skal give ro i Biocirc

Se også:

Ny formand og ledelsescoach skal give ro i Biocirc