Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
To ministre gæster sønderjysk nytårskur
Aftenen starter med et glas bobler, når Spiras indbyder til nytårskur ovenpå et spændende 2024. Et år, hvor det efter lange og seje forhandlinger lykkedes regeringen at samle et bredt flertal omkring den grønne trepart, er der nu taget hul på et travlt 2025, hvor det i høj grad kommer til at handle om implementering.
De mange opgaver omkring treparten samt i fødevareerhvervet generelt kommer i fokus, når Spiras afvikler sin nytårskur i Agerskov-Hallen mandag den 13. januar. Det meddeler Spiras.
Med treparten skal der blandt andet udtages 140.000 hektar lavbundsjorde, der skal plantes træer, der skal skabes nye naturnationalparker, og så står landbruget med udfordringer, når det gælder kvælstofreduktioner. For blot at nævne noget af det omfattende indhold i treparten.
To ministre har takket har takket ja til at levere deres bud på, hvad der venter. Det er dels fødevareminister Jacob Jensen og dels Jeppe Bruus, minister for grøn trepart. De to ministre er på scenen, og det samme er formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard. Udover taler er der debat og spørgsmål.
Dialogen styres af Anders Søgaard, der er chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer.
Nytårskuren indledes som sædvanlig med de store sønderjyske pølsebord, og udover det politiske indhold byder programmet også på en velkomst til Spiras' nye administrerende direktør, Sverre Vincent Lenbroch.
I løbet af aftenen bliver der tillige en hyldest af de åben landbrug-værter, som åbnede dørene tilbage i september 2024. Der sættes punktum med underholdning, som er ligger i hænderne på Klassens Tykke Dreng, som består af de to entertainere Morten Brix og Lars Herlow.