Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Professor: Græs og biogas er eneste vej til mere økologi
Danmark skal have mere økologi. Meget mere. Det er et flertal i Folketinget enige om, og det blev også slået fast med Landbrugsaftalen, som blev indgået tilbage i 2021, med en målsætning om dobbelt så stort et økologisk areal allerede i 2030.
Men hvis der skal være nogen chance for at indfri det mål, så kræver det græs. Masser af græs. Og mere biogas.
Det siger Henrik Bjarne Møller i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet. Han er nyudnævnt professor på Aarhus Universitets (AU) Institut for Bio- og Kemiteknologi, og som er biogaspioner helt tilbage fra dengang, teknologien var i sin vorden.
- Problemet er, at vi ikke har nok økologisk kvælstof, siger han og fortsætter:
- Økologien er afhængig af kvælstof, men der er simpelthen ikke nok økologisk kvælstof til at drive den udvikling, der skal til, hvis vi nogensinde skal op i nærheden af at fordoble det økologiske areal. Kløvergræs høstet til biogas er den største kvælstofkilde, der kan drive økologien fremad, men vi skal godt nok til at i gang, hvis vi skal være i mål om cirka fem år.
Stagnerende økologi
Henrik Bjarne Møller er medforfatter på den vidensyntese, som ICROFTS, det Internationale Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, udgav i 2023. Rapporten danner en del af grundlaget for Fødevareministeriets udarbejdelse af en økologistrategi, der blandt andet skal understøtte en fordobling af det økologiske areal og fremme økologiske varer.
Det økologiske areal udgør i dag 303.563 hektar eller 11,4 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark. Det tal skal runde 600.000 hektar i 2030. Men det økologiske areal er stagnerende, og en af hovedårsagerne er, at der ikke er økologisk kvælstof nok til en så voldsom udvidelse af arealet.
- Det der giver den nødvendige kvælstof til økologisk plantebrug i dag er langt hen ad vejen konventionel husdyrgødning. Fosfor og kalium, som også er nødvendige for at drive effektive landbrug, kan vi få fra andre steder end det konventionelle landbrug, men med kvælstof er det sværere. Her ser vi kun græs, nærmere betegnet kløvergræs, som den eneste vej fremad, siger professoren.
Lavest hængende frugt
Kløvergræs er en bælgplante, og bælgen optager kvælstof fra atmosfæren og laver protein ud af det. Toppen af kløvergræs indeholder mindst halvdelen af plantens optagede kvælstof, og hvis man høster toppen og anvender biomassen i et biogasanlæg, vil det afgassede produkt indeholde al kvælstoffet, som så kan spredes på markerne som 100 procent økologisk gødning.
Den del af proteinet, der kan udnyttes af én-mavede dyr, kan endda udvindes ved proteinraffinering, så der kan skabes endnu større værdi af græsset.
Samtidig får man omdannet planterne til biogas, som kan bruges som grøn energi og til andre højværdiprodukter. Rødder bliver i jorden og tilbageholder kvælstof og kulstof der forbedrer jorden og sikrer gødning til afgrøderne.
- Vi ved, at det her virker. Der er lavet masser af markforsøg med det, og hele vidensgrundlaget er på plads. Det er den absolut lavest hængende frugt, hvis vi skal øge det økologiske areal. Men biogasanlæggene er i dag endnu ikke fuldt indrettet til det. Der findes kun få økologiske biogasanlæg i Danmark, så den her omstilling kræver i høj grad nogle, der har mod på at kaste sig ud i det og ser det økonomiske incitament, siger professoren.
Klima- og miljøgevinster
Biogas er en grøn energikilde, som spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling, idet biometan kan erstatte brugen af fossil naturgas. Andelen af biogas i det danske gassystem var knap 40 procent. i 2023, og allerede i 2030 forventes det danske gasforbrug at bestå 100 procent. af biogas.
Hvis den ambitiøse målsætning skal nås, kræver det at specielt halm og græs vinder langt større indpas i gødningsbaserede anlæg eller i rene plantebaserede anlæg.
-Danmark er førende inden for både jordbrug og biogas, og derfor giver det mening, at gå denne vej, siger Henrik Bjarne Møller og fortsætter:
-Der foregår en kæmpe videnudvikling og udbygning inden for området. Vi arbejder således med helt nye processer, der anvender hypertermofile mikroorganismer, der er langt mere effektive, og som muliggør, at vi i dag kan køre biogas udelukkende med halm og få langt mere biogas. Græs og halm giver enorme perspektiver for biogassektoren, og begge har meget store klima- og miljøgevinster.
Om professoren
Henrik Bjarne Møller er født i Skallerup og vokset op i Vendsyssel. En del af barndommen tilbragte han på Læsø. Han fik tidligt en interesse for landbrug på grund af sin bedstefar, der havde en stor maskinforretning i Hjørring, der solgte IH traktorer og mejetærskere.
Han søgte i sin tid ind på den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole hvor han blev uddannet agronom i 1990. Under uddannelsen fik han interesse for biogas, der på det tidspunkt var på græsrodsniveau. Han var den første studerende på landbohøjskolen, der skrev speciale om biogas samt de landbrugs- og miljømæssige konsekvenser ved anvendelse af husdyrgødning og organiske restprodukter i biogasanlæg.
Efter sin uddannelse arbejdede han i en årrække i Herning med at drive, optimere og etablere biogasanlæg.
- Det var en pionerretning, vi gik i dengang, og det var første gang, man dokumenterede at biogasanlæg kunne udnytte organisk husholdningsaffald og husdyrgødning sammen. Der er sket meget siden dengang, og biogas er virkelig kommet på dagsorden i dag, siger han.
Han var også ansat ved den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras i en årrække, hvor han arbejdede med at bygge biogasanlæg i samarbejde med lokale landmænd og bysamfund, inden han tog sin ph.d. ved DTU og blev ansat ved Danmarks Jordbrugsforskning, inden det fusionerede med AU.
Henrik Bjarne Møller var den første forsker på AU, der arbejdede med biogas. I dag leder han en forskningsgruppe dedikeret til biogas på universitetets Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Forskningen foregår primært på universitetets forsningscenter i Foulum, AU Viborg, hvor verdensførende forskning inden for husdyr, planter, økologi, bioenergi, miljø, klima, jord, genetik og teknologi smelter sammen, og hvor omdrejningspunktet er udvikling af cirkulære, biobaserede produktionssystemer som erstatning for det moderne samfunds afhængighed af fossile ressourcer.
