Højere kødprocent, lavere dødelighed, samt bedre foderudnyttelse. Det er nogle af de forbedringer, som griseproducent Mads Tjener har oplevet det seneste år.
Forbedringerne er kommet løbende, efter at han i juli 2023 stoppede med at kastrere grisene i sin besætning. I stedet startede han op med Improvac-vaccination af slagtegrisene. Det var som en af de første danske producenter.