Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Seneste nyt til kalvene
Kalve skal have den bedste start de kan få, og derfor har Irske Mervue Laboratories blandt andet arbejdet med tilskud, der skal styrke kalvene i den første tid alene.
- Vores bedst sælgende produkt er Calf Aid. Så snart kalven er født får de et skud Calf Aid bagerst på tungen. Det er fuld af hvidløg, oregano og rosmarin, som gør dem sultne, så de straks søger mad, forklarer Sam Sweetnam, der selv er tidligere mælkeproducent og nu arbejder for Merve, om det ene tilskud.
Maden, som kalvene skal søge, kan måske komme fra et andet irsk firma. JFC Agris suttemaskine gør nemlig sit indtog i Danmark, hvor JH Agro har fået importen.
- Maskinen blev lanceret på Eurotier, det hele er pakket ind, og der er ingen adgang for fluer eller andet skidt. Suttestationen er en samlet enhed, og det betyder, at det er plug and play med fire bolte, forklarer Jesper Rask Pedersen, JH Agro.
I Irland går de meget op i kalve, for det er også et irsk firma, der har specialiseret sig i overvågning af køers sundhed via en bolus i vommen. En bolus til malkekøer har været på markedet i nogle år, men på Agromek kunne virksomheden fortælle, at den nu præsenterer en bolus til kalve. Produktet er tildelt en Agromek-stjerne.
Kalvene skal også have et sted at bo, og her har amerikanske Calf-Tel bygget en kalvehytte af de helt store. 10 kvadratmeter byder den passende navngivne hytte "Mammoth" på.
Den primære funktion i hytten er bare pladsen, men afhængigt af hvor lovgivningen lander i forskellige lande, så ville vi give så meget plads som muligt, så man kan have flest mulige kalve i hytten, forklarer Scott Struve fra firmaet.