Lyt til artiklen:

Jeppe Bruus vil have et opgør med iltsvind, fedtemøg og fiskedød

00:00
Hastighed: ???x
03:01

Planerne for vandmiljøet er en forudsætning for, at Danmark kommer til at leve op til vandrammedirektivet og den kvælstofindsats, som er aftalt i Den Grønne Trepart.

Vandområdeplanerne er en vigtig brik for at implementere Den Grønne Trepart. Det er blandt andet i planerne, at landets kommuner kan se omfanget af, hvor indsatserne fordeles for både kystvande, vandløb, søer og grundvand, skriver Ministeriet for Grøn Trepart i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det betyder også, at de såkaldte lokale treparter nu kan omsætte ord til handling i form af de omlægningsplaner for kvælstofindsatsen, der skal udarbejdes i 2025.Dermed tages det første spadestik til at levere på den store kvælstofreduktion, der er besluttet med den politiske aftale om Den Grønne Trepart, som svarer til cirka. 13.800 ton N.

- Vandmiljøet er under et frygteligt pres, og der er alt for længe sket for lidt for at rette op på situationen. I de fleste fjorde er der langt mellem fiskearter som skrubber og ål. Med den nye vandområdeplan viser vi vejen til at komme i mål med vandrammedirektivet, og det er jeg stærkt tilfreds med. Det er jo netop det, Den Grønne Trepart handler om: Vi skal have et opgør med iltsvind, fedtemøg og fiskedød, så vi både får livet tilbage i vores fjorde, søer og åer og samtidig passer godt på vores drikkevand, siger Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S).

Flere miljøkvalitetskrav

Med genbesøget iværksættes også en række nye indsatser, der skal bidrage til et vandmiljø i god kemisk tilstand. Der fastsættes flere miljøkvalitetskrav, som er krav til vandmiljøets kvalitet, overvågning af miljøfarlige stoffer øges og som noget nyt afsættes øremærkede midler til oprensning af jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevandet.

- Mange af vores vandområder er belastet af miljøfarlige stoffer som tungmetaller og medicinrester. Det er et problem, som der ikke har været tilstrækkelig fokus på alt for længe. Med de nye vandområdeplaner afsætter vi samlet 144 mio. kr. til en række nødvendige og målrettede indsatser, der skal sikre en forbedring af den kemiske tilstand i vores vandmiljø. Konkret intensiverer vi overvågningen, fastsætter nye miljøkvalitetskrav og igangsætter håndtering af jordforureninger, der truer vores vandmiljø. siger Miljøminister, Magnus Heunicke (S).

Sideløbende med høringen over genbesøget af vandområdeplanerne, sendes arbejdsprogrammet for vandområdeplanerne 2027-2033 (VP4) i høring (fra 20. december 2024 til 20. juni 2025).