Lyt til artiklen:

EU forudser faldende griseproduktion de næste ti år

00:00
Hastighed: ???x
01:44

I sin seneste offentliggjorte "medium-term outlook for EU agricultural markets" fra december måned forudser EU Kommissionen et fald i EU's produktion og forbrug af grisekød frem mod år 2035.

EU Kommissionen forventer, at produktionen af grisekød i EU-27 frem mod år 2035 vil blive reduceret med, hvad der svarer til 0,5 procent årligt, skriver L&F Markedsnyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som begrundelse for faldet i produktion anføres en forventet stigende samfundskritik af intensive produktionssystemer i svineproduktionen.

Dette, i kombination med skærpet lovgivning og faldende muligheder for at øge eksporten ud af EU, forventes at reducere produktionen.

Afrikansk svinepest

Afrikansk svinepest forventes fortsat at være til stede i EU fremadrettet i 2035, men EU-Kommissionen forventer ikke nye store og ukontrollerede udbrud af sygdommen.

For eksporten af grisekød forventer Kommissionen, at eksporten - efter et fald i 2025 - vil begynde at stabilisere sig frem mod år 2035.

Forbruget af grisekød i EU forventes i lighed med produktionen at falde med hvad der svarer til 0,5 procent pr. år frem mod år 2035.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det faldende forbrug begrundes med sundhedsmæssige, miljømæssige og sociale hensyn, skriver Markedsnyt.