Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Mere klimavenlige malkekøer fra årsskiftet
Kravet om brug af metanreducerende foder, som Ministeriet for Grøn Trepart har offentliggjort den 16. oktober 2024, træder i kraft den 1. januar 2025.
Konventionelle mælkeproducenterne kan vælge mellem at tilføje 60 mg 3-NOP-bovaer pr. malkeko dagligt i sammenlagt 80 dage i løbet af kalenderåret 2025 eller tilføje 48 g fedtsyrer/kg tørstof i foderrationen hele året.
Arla har besluttet at give et ekstra tillæg på 1,5 øre pr. liter mælk og mælkeproducenter der bruger Bovaer frem for fedt for at reducere køernes metanudledninger.
Landbrugsstyrelsen giver også mulighed for at søge om tilskud, hvis mælkeproducenterne frivilligt vælger at bruge fodertilsætningsstoffer hele året, og dermed gør mere, end der følger af det obligatoriske krav. Tilskuddet vil dog først blive udbetalt i de første måneder af 2026.
Man vil få støtte ud fra det antal køer, som var registreret på bedriften pr. den 1. oktober 2024.
Formålet med ordningen er at reducere klimapåvirkningen fra malkekøer. Du kan modtage kompensation og tilskud fra den 1. januar 2025.
Økologiske mælkeproducenter må ikke tildele bovaer til foderet.
Læs vejledningen om metanreducerende foder.
Tilskud til bovaer
2.000 landbrugere vil fra den 1. januar 2025 være forpligtet til at overholde det obligatoriske krav om at bruge metanreducerende foder - enten i form af bovaer eller tildeling af fedt.
Fristen for at søge tilskud til bovaer sluttede torsdag den 28. november.
Ordningen yder kompensation for opfyldelse af det obligatoriske krav om brug af metanreducerende foder, som Ministeriet for Grøn Trepart har offentliggjort den 16. oktober 2024, og som træder i kraft den 1. januar 2025.
Derudover giver Landbrugsstyrelen også mulighed for at søge om tilskud, hvis du frivilligt vælger at bruge fodertilsætningsstoffer hele året, og du dermed gør mere, end der følger af det obligatoriske krav.
LDM kritisk overfor bovaer

Danske Mælkeproducenter er grundlæggende imod at tilsætte kunstigt frembragte medikamenter til kvægfoder, når det ikke har noget med ernæring eller sundhedsfremme at gøre.
Men LDM respekterer politikernes krav om at bruge Bovaer eller fedtsyrer for at nedbringe køernes udledning af metan, forudsat at det sker mod fuld kompensation. Foreningen opfatter kravet som samfundets ønske for en klimaindsatsindsats, men hvis forbrugerne er imod, må foreningen tage bestik af det.
- Klimapåvirkningen fra metan fra køernes fordøjelsesprocesser modvirkes allerede fuldt ud af græsmarkernes ophobede indhold af kulstof. Naturlige fordøjelsesprocesser kan ikke elektrificeres, forbruger ikke fossil energi og øger ikke atmosfærens indhold af klimagasser, skriver sagde Kjartan Poulsen, formand i LDM, i april 2024.
30 procent metanreduktion

Brødrene Sørensen ved Løkken var nogle af de første til at afprøve Bovaer i praksis. Målinger viste en markant reduktion i metanudledning og ingen ændringer i ydelse, foderoptagelse og celletal.
Efter de fire måneder viste resultatet en reduktion i metanudledningen på 30 procent fra forsøgsholdet på Gl. Ingstrup.
- Vi har ikke oplevet negative konsekvenser af Bovaer på hverken celletal eller ydelse, fortalte brødrene Jesper og Thomas Sørensen, mælkeproducent Gl. Ingstrup ved Løkken.
Thomas Sørensen fortæller at bedriften vil tildele bovaer i 80 dage i fjerde kvartal af 2025.

Forsøg med bovaer til slagtekalve

Slagteproducent Steen Prebensen, Rind Vestergaard, fodrede i tre måneder i vinteren 2023/2024 sine slagtekalve med bovaer via mineraler i fuldfoderet.
Totalt fik 600 kalve i alderen 3-7 måneder bovaer. I forsøget skiftede kalvene mellem at være på bovaer og på kontrolfoder i tre ugers perioder.
Resultaterne af forsøget i kalvestalden viste, at når kalvene fik bovaer via fuldfoderet faldt metan-udskillelsen med 55 procent i både starter-stalden og slutfeder-stalden. Helt som forventet steg udskillelsen af brint også.
- Reduktionen på 55 procent er overraskende høj, men desværre gik tildelingen af bovaer også ud over både foderoptagelse og tilvækst, fortalte Nicolai Ingemann Nielsen, Seges Innovation.
Arla giver ekstra tilskud
Med et ekstra tillæg på 1,5 øre pr. liter mælk vil Arla belønne mælkeproducenter, der bruger Bovaer frem for fedt for at reducere køernes metanudledninger.
- Når man som landmand nu skal vælge mellem mere fedt eller Bovaer, så er vores vurdering meget klar; Bovaer er bedst for mælken og for klimaet. Bovaer er testet grundigt og påvirker hverken mælkeproduktionen eller -kvaliteten, siger Hanne Søndergaard, der er executive vice president, agriculture, sustainability and communications i Arla.

Bovaer i modvind i Storbritannien
I løbet af de sidste måneder i 2024 rejste der sig en forbrugerprotest i Storbritannien mod Arlas forsøg med bovaer i foderet hos 30 mælkeproducenter.
Forbrugerne er bekymrede for at kemien fra bovaer går videre i mælk og smør og på sigt kan være sundhedsskadelig.
Men Arla Foods afviser fuldstændig, at bovaer har nogen påvirkning af mejeriprodukter eller påvirker koen negativ. Arla mener britisk forbrugerboykot bygger på misinformation.
- Kritikken på sociale medier er baseret på et fuldstændigt falsk grundlag om at Bill Gates står bag Bovaer, og at det skulle være usikkert for mennesker at indtage mælk fra køer, der har fået tilsat Bovaer til foderet. Begge dele er kategorisk usande, og det er afgørende for os, at forbrugerne ikke bliver misinformerede, fastslår Rune Jungberg Pedersen, kommunikationsdirektør i Arla.
Både den danske Fødevarestyrelse og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har godkendt brugen af Bovaer.
Ifølge en undersøgelse fra EFSA i 2021 bliver forbrugerne ikke eksponeres for 3-nitrooxypropanol (3-NOP), som er det aktive stof i Bovaer.
Landbrugsskole skærer 53 procent

I et forsøg på Gråsten Landbrugsskole har tilsætning af foderadditivet Bovaer til køernes foder resulteret i en betydelig reduktion af metanudledningen - hele 53 procent.
- Vi har både kørt perioder med Bovaer og perioder uden i foderet. Samtidig har vi to metanmålere med kraftfoder, hvor vi kan måle, hvor meget metan køerne udånder, siger Magnus Bo, der er driftsleder i kostalden på Gråsten Landbrugsskole.
Fra januar til starten af marts fik besætningen tilsat Bovaer i foderet.
- Her har vi set en ret høj reduktion af metan. Faktisk viser målingerne en reduktion på 53 procent sammenlignet med perioden uden Bovaer, siger Nicolaj Ingemann Nielsen, der er chefkonsulent hos Seges Innovation Kvæg.
Naturlige alternativ til bovaer

Landmanden Line Petersen kalder det konkurrenceforvridende at give tilskud til det syntetiske Bovaer, men ikke til det naturlige hørfrø-baserede Easylin med samme effekt.
Som ene ansvarlig for køerne på gården tager den agrarøkonomuddannede Line Petersen de mest moderne tiltag ind, når hun vurderer, at det er til gavn for køernes trivsel, mælkeproduktion og klimaet. Derfor sætter hun sig også kritisk overfor produktet Bovaer, som regeringen lige vil lave tilskudsordning på.
Line Petersen har det seneste år suppleret den daglige foderblanding fra bedriftens egen græs og majs med et naturprodukt bestående af ekstruderede hørfrø kaldet Easylin.
Fedttilskud uden palmeolie

Palmefedt har længe været udskældt som en trussel mod regnskoven og klimaet. Nu har den engelske virksomhed Ufac udviklet palmefrit fedt ud af vegetabilske olier og fiskeolier produceret i England.
Fra den 1. januar 2025 er der krav om, at malkekøer får en høj andel af fedt i foderet hele året gennem indkøbt fedt eller et metanreducerende fodertilsætningsstof en del af året.
Nu lancerer virksomheden 3S et palmefrit fedttilskud til de danske mælkeproducenter. Fedttilskuddet er de sidste to år afprøvet på engelske Arla-producenter med gode resultater.