Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gammel Knas-spisere må tage en pause
BMO. Bolle med ost. Det har været en velkendt spise i mange, mange år, men de seneste par år er den klassiske bolle med ost blevet ganske moderne igen og hypet til et stadie, mange nok ikke havde set komme.
En populær ost til netop en BMO er Arla Unikas Gammel Knas. Men fansene af BMO med lige præcis den ost, skal i nogle uger i det nye år finde andre alternativer.
Arla Unika fortæller nemlig i en pressemeddelelse, at de 10 ton ost, som skulle sendes ud i handlen først i 2025, ikke lever op til deres kvalitetskrav.
Derfor vil Gammel Knas ikke være at finde på hylderne fra uge 2 til og med uge 6.
- Selv i en periode med meget høj efterspørgsel på Gammel Knas, vil vi aldrig gå på kompromis med kvaliteten. Derfor trækker vi den helt af markedet i en kort periode indtil den næste sending er klar, siger Svenja Troll, direktør for Arla Unika.