Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Her er de største video-hits fra læserne
Der er rigtig mange af jer læsere, der har delt videoer fra jeres hverdag i landbruget med os på Maskinbladet i året, der er gået. Især har videoer fra årets høst og videoer med gamle maskiner været et hit.
Det er dog en pebersvend, der løber med titlen som årets mest sete.
Martin Bak Jensen fyldte i maj 30 år, og blev fejret af vennerne, da han nærmest blev vasket i peber. Vennerne kom forbi med en Dronningborg-mejetærsker fra 1975, hvor tømmesneglen i stedet for korn var fyldt med kilovis af støv fra afrenset korn og peber.
Også på andenpladsen er der blevet filmet Dronningborg-mejetærskere. På en mark ved Suldrup i Himmerland blev der høstet med hele tre Dronningborg D1200 på en gang.
- De høster jo som en drøm. Det er fantastiske gamle maskiner, og så er det sjovt at komme ud og vise den frem, siger Mathias Kristensen, som er indehaver af den ene Dronningborg.
Årets høst
I det hele taget har vi modtaget rigtig mange finde videoer fra årets høst. Blandt andet fra Skalmstrup Maskinstation i Kronjylland, der tog hul på høsten i en udfordret vinterbyg i midten af juli.
Hos Stolbrolykke Maskinstation på Als gav årets høst mulighed for at få gang i en nyindkøbt mejetærsker. Høsten af vinterbyggen gav mulighed for opstart af maskinstationens nye Lexion 770. Det blev også den fjerde mest sete læser-video i 2024.
To græssæt fra 1990'erne blev i august filmet af Emil Iversen, da de var i marken ved Biersted i Nordjylland. Foran var en Ford 8670 og en 8970. Også det var en populær video, som ender på årets femteplads.
Har du også en video, du gerne vil dele med andre og have vist på Maskinbladets hjemmeside, er det nemt at dele den her.