Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Retro: Fra fremtidens mejetærsker til glemslens hylde
Hvis du selv havde en idé til en bedre og mere enkelt opbygget mejetærsker til at høste dine afgrøder - og måske hjælpe andre landmænd med løsningen - ville du så have bygget en?
Det gjorde en landmandsfamilie, Underwood, og senere sammen med Lagergren i USA tilbage i 1978.
De tog kampen op for at udvikle en bedre mejetærskerløsning, hvilket blev til et projekt, der blev set som fremtidens mejetærsker.
Med en enkel opbygning overhalede den på kapacitetsfronten og skånsom kerneudskillelse alle de kendte mejetærskermærker, da den kom frem i 90'erne.
Bi-Rotor er født
Der er tale om Bi-Rotor-tærskesystemet, der bygger videre på det almindelige rotor-koncept, men ændrer det markant. Ifølge Mark Underwood, grundlægger af Bi-Rotoren, var problemet med datidens rotorer, at de var for hårde mod halmen og kernerne. Han så samtidig en mulighed for at øge kapaciteten betydeligt.
Derfor udviklede de ikke bare en rotor i en stillestående concave, og heller ikke to rotorer i hver sin concave. I stedet opfandt de en rotor inde i en roterende concave - eller med andre ord, en roterende concave.
Denne opbygning reducerede antallet af dele i mejetærskeren med 15-30 procent sammenlignet med alle andre konkurrenter på det tidspunkt, man fjernede så mange driftsdele for at lave en kompakt maskine men som stadig var let at skrue i.
På lang afstand ligner det en helt almindelig mejetærsker, men helt tæt på kan man se en klar forskel, den er kort, faktisk så kort at to sæt traktor bælter fra en CAT/Challenger er nok til at få mejetærskeren til at køre rundt og have en kapacitet som er på niveau med nogle mejetærskere i dag.
Helt firkantet var ideen at få lavet en mejetærsker, der var mere enkel opbygget end dem, man kunne købe på daværende tidspunkt, en der kan tage alle afgrøder og stadig få mere kapacitet igennem, og høste mere enkelt.
Se den lille video her under hvordan rotoren ser ud og drejer rundt.
Forskel
Et Bi-Rotor-tærskesystem adskiller sig lidt fra det traditionelle rotor-system og er udviklet for at optimere tærskningen ved at kunne separere mere fra på en kortere rotorafstand, derved få en enklere og billigere maskine.
I stedet for én rotor, som vi ser i axial-rotor-systemet, anvender et Bi-Rotor-system to rotorer, den tænker jeg vi er med på allerede.
Det skal forstås sådan, at tærskesektionerne og brosektionerne i concaven, som normalt sidder stille rundt om rotoren, i Bi-Rotor-systemet kører rundt og fungerer som den ekstra ekstra rotor.
Arbejdsbyrden deles mellem dem, hvilket giver en mere blid gnidningsfunktion mod kernerne og halmen, og gør, at systemet ikke er så hårdt mod materialet som en traditionel rotor. Det er sådan forklaringen er fra Underwoods test.
Systemet består af en indre rotor og en ydre rotor, hvor udskilningen ikke kun sker på den største del af bunden af rotoren, som i en almindelig rotor, men hele vejen rundt - 360 grader - med samme funktion hele vejen. Det betyder dobbelt op på bearbejdelse i rotoren, og derfor kan kortere rotor gøre mere.
Både rotor og Concaven kører i samme retning, men med hver sin hastighed. Hastighederne kan justeres afhængigt af, hvor hårdt man ønsker at tærske kornet og halmen.
Dette betyder, at arbejdsbyrden deles, hvilket giver mulighed for at tærske mere effektivt hvis man ser på de test Underwood havde lavet.
Rotoren behøvede kun at være 125 centimeter lang, hvilket dengang var meget mindre end halvdelen af længden på andre rotor-mejetærskere i 90'erne. Alligevel kunne Bi-Rotor-systemet levere samme eller endda større kapacitet viste testene.
Hele rotoren er konisk, hvilket giver mere fødning og tærskekapacitet i den store forreste del af det koniske tærskekammer. Dette skyldes, at der er monteret store fingre, som sætter gang i tærskningsprocessen.
Gitteråbningerne i tærskesektionen og brosektionen i concaven er mindre end dem, der fandtes på datidens rotormaskiner. Det resulterede i mindre brudt halm og bedre kvalitet af det tærskede korn, viste test på både laboratorie og i marken.
Selve renvaren og returen fra elevatoren sidder i samme system og kører op og rundt om maskinen for at spare dele og plads på maskinen. Hvis man skulle høste majs, kunne begge kamre bruges til at føre renvaren op i tanken, hvilket gav mere kapacitet.
Ved skråninger var der placeret en valse lige efter rotoren, som automatisk kunne fordele materialet jævnt ud på soldene. Dette sikrede en ensartet fordeling til udskillelse, dog kan man sige at nutidens selvregulerende solde nok havde været en bedre løsning til sådan en maskine her.
Laboratorietest til praksis
Mejetærskeren udviklede sig fra nogle få patenter og en model i skala 1/16 til en 2/3-skala model af rotoren sammen med tærskesektion/brosektion, som blev testet af Kansas State University i 1989-90 med et stort stillestående indendørs test areal .
Testene frembragte tal, der pegede på en række store fordele. De fordele var mere kapacitet, mindre brudt halm og mere skånsom tærskning af kerner. Alt sammen noget som ikke var set før på det niveau ifølge andre test og undersøgelser på daværende tidspunkt, som andre testcentre havde set før eller i praksis.
Nu skulle det blot afklares i praksis, om det fungerede, og om resultaterne kunne realiseres - for de tal var hidtil usete.
Man sammenlignede systemet med datidens separation. Med en almindelig rotor på blot 125 centimeter opnåede man en udskillelse på 72 procent, den almindelige rotor skulle jo være dobbelt så lang for at kunne opnå en tilstrækkelig kapacitet der var god nok.
Ved at bevare samme indstillinger og rotorafstand på 125 centimeter, men lade tærskesektionen/broseksionen rotere med rundt, steg udskillelsen til hele 96 procent.
Denne laboratorietest blev snart fulgt op af en rigtig praktisk test og ombygning af en IH 1480-mejetærsker, hvor hele indmaden af Axial-Flow fra IH blev fjernet, og erstattet med en fuldskala Bi-Rotor-konfiguration, som blev testet i marken i høsten 1991-92.
I marken beviste den over to høstsæsoner, at tærskning, udskillelse og kornkvalitet alle kunne forbedres med en roterende tærskesektion/brosektion frem for en enkel.
Den oprindelige maskine var dog stadig for kompleks, så der måtte bedre fagfolk til for at bygge den helt rigtige maskine, der kunne serieproduceres.
Men nu kom opmærksomheden også.
XBR2 bliver til virkelighed
I 1993 dannede Agri-Technology L.P. et team af engagerede visionære med forskellig ekspertise inden for teknik, fremstilling, markedsføring og landbrug.
Sammen arbejdede de dag og nat for at designe og bygge XBR2 Bi-Rotor-mejetærskeren.
Noget, der i mange folks øjne gjorde denne maskine attraktiv, var, at den var mere enkel, havde færre dele, og at serviceringen af selv rotoren ikke kunne være nemmere.
En helt særlig funktion var, at én mand på bare 15 minutter kunne fjerne hele rotordelen fra mejetærskeren. Hele indføringsdelen kunne placeres på fødder, hvorefter man ganske enkelt kunne bakke hele rotordelen ud af maskinen, eller maskinen bakkede ud af rotoren, det lyder smart og var det helt sikkert også.
Mark Underwood var selv landmand og vidste, at alt med service, vedligehold og holde en maskine kørende krævede, at alt var tilgængeligt og enkelt at gå til, hvis der skulle ske nedbrud eller bare daglig service.
Faktisk var tanken dengang, at maskinen skulle kunne mere end blot høste. Idéen var for eksempel at montere en sprøjte med en tank inde i maskinen, så den ellers dyre maskine kunne udføre flere opgaver og tjene sig hurtigere hjem.
I stedet for en snegl til tømning blev der brugt et paddelsystem, som fungerede hurtigere end datidens snegle-systemer. Flere har siden forsøgt at kopiere denne løsning, men uden succes.
Den første fuldt testede model var klar i 1994, og man planlagde en produktion i 1997. Men den dag kom aldrig.
Den store køber
Da maskinen blev testet i 1994 og 1995, så det mere end lovende ud for udviklerne. Resultaterne viste så gode takter, at mange af de helt store mærker var interesserede i at handle og købe patenterne.
Planen var og lå allerede klar til at man i 1997 skulle begynde at masseproducere mejetærskeren på egen hånd. Det skete aldrig. Der blev kun bygget nogle prototyper, som ellers var klar testet af og gjort klar til serieproduktion.
John Deere købte nemlig 17 patenter, hvilket gav god mening, da de selv var i gang med at udvikle rotor-maskiner og havde brug for denne teknologi i deres sortiment, som tiden gik.
Men det så aldrig dagens lys, og hvorfor det skete, ved ingen med sikkerhed. Det er der kun spekulationer omkring.
Alle mærker var interesseret og havde bud på det lyder det fra Underwood, og selv AGCO der havde det kendte mærke Gleaner havde smidt bud på systemet, men fik den ikke foran John Deere, det endte i stedet med at AGCO i 1997 købte rettighederne til tyske Fendt traktorer og de danske Dronningborg mejetærskerne.
Skulle ideen dø?
Var det for at begrave idéen, fordi den var for effektiv? Eller var den for enkel med så få bevægelige dele, at der ville blive solgt for få reservedele så man lige så godt kunne købe det for at dræbe ideen? Ja det er nogle af de spekulationer som fora på nettet har omkring det.
Duede idéen måske ikke i fremtiden, fordi rotoren var så lille og kegleformet, hvilket potentielt kunne begrænse, hvor meget den kunne udskille af kerner hvis der skulle mere kapacitet? Det er nogle af de spørgsmål, der ofte dukker op.
Hvad der præcist skete, er noget, som ingen rigtigt kan svare på med sikkerhed.
Mark Underwood, skaberen af maskinen, gik bort for år tilbage på grund af kræft i 2017.
Prototypen blev senere solgt i 2018 til en lokal, som annoncerede, at de ville genstarte projektet. Men intet er hørt siden.
Og sådan endte historien ret brat.
Det var en opfindelse, der havde potentiale til at revolutionere hele branchen. For som den kørte dengang virkede den i praksis, og en fuldproduktion var klar til at gå i gang.
Den satte nye standarder i branchen, og vi må ikke glemme, at vi her taler om en landmand - ja, en landmand - der selv opfandt og realiserede idéen til noget, der på daværende tidspunkt fungerede bedre end alle andre maskiner på markedet.
Det er i sig selv imponerende, hvad Mark Underwood og resten af teamet opnåede.
En stor idé, der desværre døde alt for hurtigt eller gjorde den?
Ikke glemt, blot videre udviklet
Der er alligevel sket noget i nyere tid, for et patent som Bi-Rotor-systemet er faktisk udløbet. Det har gjort det muligt for det store russiske mærke Rostselmash at videreudvikle på Bi-Rotor-systemet.
De lægger ikke skjul på, hvor deres idé kommer fra - nemlig Mark Underwood og Bi-Rotoren.
Mark Underwoods system havde en tragtformet concave. Den var ultrakort i længden, og concaven roterede i samme retning som rotoren, der kørte indeni. Dette passede sandsynligvis godt til standarderne i 90'erne på de store prærier med ikke så tætte kornafgrøder.
Ifølge Rostselmash har de videreudviklet systemet til europæisk brug og tilpasset det til nutidens behov og kapacitet.
De mener, at en rotor-mejetærsker med en almindelig rotor ikke kan udnytte concaven fuldt ud heller, og bygger videre på ideen om at udnytte hele rotoren.
Her minder opbygningen dog mere om en almindelig rotor, ikke en tragtformet version. Rotordelen er lidt længere også og så er selve rotoren bygget lidt anderledes op.
I denne version har man vendt retningen på concaven, så rotoren kører én vej rundt, og concaven kører den modsatte vej. Dette øger kapaciteten og udtærskningen.
Nyere tests fra Rostselmash selv viser desuden, at systemet stadig er mere skånsomt mod halm og kerner end et almindeligt rotorsystem.
Rostselmash har desuden tilføjet tre tærskesektioner, som kan indstilles individuelt. Dette gør, at materialet tærskes tre gange per rotoromdrejning, i modsætning til den enkelte tærskning i traditionelle rotorenheder.
Der er stadig ingen særlige indstillinger, når man skifter mellem afgrøder eller ved varierende fugtighed. Justeringer begrænser sig til nogle få millimeter, der kan finjusteres.
Denne løsning har jeg personligt ikke set, prøvet eller hørt om før, da det er et russisk produkt. Det, jeg beskriver her, er udelukkende baseret på Rostselmash' forklaringer.
Bi-Rotor-systemet lever i hvert fald videre. Så må fremtiden vise, om det også hører til i fremtiden.
Kilder: Davaus.com, Bi-Rotor brochure, Farm Show (youtube), Combine harvesters (bog), The Bi-Rotor Combine (Facebook), Torum brochure, Shot_Gun_Red forum, Farmbuddy forum.
