Især i starten af smitteudbruddet med bluetongue blev mange økologer hårdt ramt med mange smittetilfælde.
- Det fik konsekvenser for de lav- og højdrægtige kvier, der i en del tilfælde aborterede. Mange blev herefter tvunget til at tage valget om at udsætte kvierne, da de bliver for gamle i forhold til deres første laktation. Derefter skal mælkeproducenterne ud på markedet og købe nye køer - både kvier og malkende køer, og den efterspørgsel sætter sig i prisen, fortæller Søren M. Knudsen, kvægbrugskonsulent, Syddansk Kvæg.

