Lyt til artiklen:

Tysk svinepestområde udvides efter nye fund

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Til trods for en indhegning har tyske myndigheder i delstaten Hessen fundet nye tilfælde af afrikansk svinepest, ASF, i døde vildsvin udenfor det hegnede smitteområde, det skriver Markedsnyt for Grisekød.

De nye tilfælde er fundet i et område nær nabodelstaten Rheinland-Pfalz, men området er ikke fastlagt endeligt, da man afventer yderligere eftersøgninger efter døde vildsvin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når det nye smitteområde ligger fast, et arbejde der skal gøres sammen med myndighederne i Rheinland-Pfalz, vil de tyske myndigheder opføre nye hegn, for at forhindre yderligere smittespredning.

Delstaten Hessen blev ramt af ASF for første gang i juni 2024, og i juli blev vildsvin i Rheinland-Pfalz konstateret smittet, inden smitten i august blev fundet i den anden nabodelstat Baden-Württemberg.

Tyskland har i længere tid bøvlet med svinepest i den østlige del af landet, men det er endnu uklart hvordan sygdommen er sprunget til den vestlige del.

i 2022 indberettede tyskerne 1631 tilfælde af ASF til EU, heraf var de 3 tilfælde i tamsvin.

Statistikken for 1. januar til 11. december 2024 viser, at der foreløbigt er 900 tilfælde i år, hvoraf ét er i tamsvin.

Svinepest fundet i vildsvin 350 kilometer fra grænsen

Se også:

Svinepest fundet i vildsvin 350 kilometer fra grænsen