Lyt til artiklen:

Kæmpelandbrug investerer 80 millioner kroner i siloer og vanding

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Danske FirstFarms investerer ikke mindre end 80 millioner kroner i i siloer og vanding på deres landbrug i Rumænien, det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Investeringen fordobler silokapaciteten til 46.000 tons, mens arealet under vanding øges fra 1.300 til 2.000 hektar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Siloarbejdet er påbegyndt og der er udgravet et fire meter dybt hul på 50 gange 50 meter, der skal genopbygges til at udgøre fundamentet for de fire nye metal-siloer, der hver kan rumme 6.000 tons.

Det nye anlæg indeholder også nyt tørreri og renseri. Renseriet skal bruges til alle FirstFarms afgrøder, mens tørreriet skal sikre fleksibilitet i forhold til majshøsten, der er på 15.000 - 20.000 tons årligt.

Bygge- og anlægsarbejdet udføres af lokale håndværkere under supervision af leverandøren, Skiold. Siloanlægget forventes færdigt medio 2025.

For 50 millioner kroner markvandings-anlæg indviet i Rumænien

Se også:

For 50 millioner kroner markvandings-anlæg indviet i Rumænien

2.000 hektar under vanding

FirstFarms forventer, at den sideløbende udvidelse af arealer under vanding i Rumænien står færdig til maj.

Arbejdet med at anlægge og opføre de yderligere 700 hektar under vanding er startet, og det er kun et halvt år siden FirstFarms indviede de første 1.300 hektar under vanding. Det har været en stor succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vandet majs gav for eksempel et høstudbytte på 14 tons pr. hektar, mens majs der ikke blev vandet, gav et betydeligt lavere udbytte pr. hektar.

Den udvidede vanding kommer til at indgå i det eksisterende vandingskredsløb, hvor tre pumpestationer via kilometervis af nedgravede hoved-og siderør leder vandet ud til 22 vandingsanlæg, der hidtil har bestået af centerpivoter. Den længste er 650 meter lang og vander alene 130 hektar.

FirstFarms skifter direktør i 2025

Se også:

FirstFarms skifter direktør i 2025

Udvidelsen kommer udover 8 centerpivoter på op til 500 meters længde til at bestå af tre linjepivoter på hver 400 meter.

- Udvidelsen af siloanlægget er en naturlig konsekvens af at vi har udvidet vores areal i Rumænien fra 5.258 hektar i 2023 til at vi i 2025 skal dyrke 7.330 hektar, og at vi har indført vanding, som vi nu udvider. Arealer under vanding giver både dyrkningssikkerhed og et meget større høstudbytte fremadrettet. Det giver også bedre muligheder for at dyrke højværdiafgrøder, hvilket vil forbedre vores indtjeningsmuligheder væsentligt, siger administrerenddirektør Anders H. Nørgaard.

rich-media-5
Yderligere 700 hektar får vanding. Foto: FirstFarms.