Lyt til artiklen:

Ny pris skal hylde gode råvareproducenter

00:00
Hastighed: ???x
03:27

Bag ethvert godt måltid står ikke alene en dygtig kok, men også dedikerede råvareproducenter. Derfor får Danmark nu en ny hæderspris, der giver restauratører og kokke mulighed for at fejre de producenter, der er en vigtig del af dansk gastronomis succes.

Entusiaster, som hver dag gør en ekstraordinær indsats for at fremme lokale råvarer, det skriver Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark i en pressemeddelelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

De har sammen med Horesta skabt initiativet, og prisen lanceres officielt den 14. januar 2025 ved en ceremoni på Svogerslev Kro, hvor landmand Søren Wiuff samtidig tildeles æresmedlemskab af Brancheforeningen.

Prisen opkaldes efter ham: "Årets Wiuff". Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil overrække æresmedlemskabet.

Det skal smage godt

Se også:

Det skal smage godt

En hyldest til råvarerne

Jesper Zeihlund, direktør i Local Food Mind og bestyrelsesformand i Lokale Fødevarer i Danmark, forklarer baggrunden for initiativet:

- Vi har mange priser, der hylder gastronomiske pionerer, men det hele starter i marken. Denne pris skal fremhæve de ildsjæle, der gør en forskel som producenter af lokale fødevarer. Det er vigtigt at inspirere andre gennem konkrete eksempler, især nu hvor udfordringerne for vores fødevareproduktion kræver nye løsninger med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer, siger han.

Danske råvarer vinder guld i Frankrig

Se også:

Danske råvarer vinder guld i Frankrig

Fremover vil Årets Wiuff-pris blive uddelt årligt ved en ceremoni, hvor vinderen hyldes for sin indsats. Prisen har til formål at fremme udviklingen af den danske fødevarekultur og styrke fokus på lokale råvarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle køkkenchefer kan årligt indstille én producent til at modtage prisen. En komite bestående af repræsentanter fra Horesta, Brancheforeningen for Lokale Fødevarer i Danmark, sponsorer samt Søren Wiuff udvælger efter nomineringsfristen årets prismodtager.

Pioneren, der lægger navn til prisen

Søren Wiuff har i fire årtier sat sit markante præg på dansk gastronomi og råvarekultur. Hans passion og kompromisløse fokus på kvalitet og smag har inspireret kokke, producenter og forbrugere til at tænke nyt.

- Hans evne til at formidle de lokale råvarers betydning har haft en enorm indflydelse på vores branche, siger Jesper Zeihlund.

- Søren Wiuff har åbnet vores øjne for de fantastiske råvarer, der findes i Danmark. Hans kæmpeindsats for dansk gastronomi er i den grad værd at hylde, siger Søren Gericke, der selv er en af dansk gastronomis store ikoner, og tilføjer:

- Han skabte et sanseparadis, et nyt univers, hvor man blev helt høj af de smage og dufte, der kom fra hans råvarer. Alt var nyopgravet og nyhøstet med ham. Altid. Det var magisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Claus Henriksen, Michelin-kok på Restaurant MOTA, understreger:

- Grøntsager fra Søren Wiuff er et kvalitetsstempel i sig selv. Han er en pioner, der har skubbet grænser og inspireret os alle, siger han han og fortsætter:

- Søren er det, som en fiskehandler og en slagter var i gamle dage - en vidensbank at gå til. Ud over at være et fantastisk menneske, som man kan have det skideskægt sammen med, skubber han konstant grænserne for, hvad vi spiser.

Grøntsagslaug skifter ud i toppen

Se også:

Grøntsagslaug skifter ud i toppen