Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nu er offentlige og private drændata samlet ét sted
Offentlige såvel som private drændata er blevet indsamlet af Seges Innovation, så de nu er tilgængelige på Landmand.dk, det meddeler Seges Innovation.
De mange drænoptegnelser er blandt andet blevet indsamlet via et samarbejde med de danske kommuner, hvor alle er blevet kontaktet med en anmodning om at dele deres digitaliserede drændata.
Flere kommuner har leveret data, og derfor kan det allerede nu ses på landmand.dk - sammen med landmændenes egne drændata. I starten af 2025 bliver det også muligt for brugere af FarmTracking og CropManager at få adgang til de kommunale drændata.
Viden om drænsystemernes placering i landskabet er vigtigere end nogensinde - både for den enkelte landmand, hvor udsigten til øgede nedbørsmængder i fremtiden potentielt kan medføre, at den nuværende drænkapacitet på markerne er utilstrækkelig, men også i forbindelse med Aftale om et Grønt Danmark, hvor det er målet at udtage 140.000 hektar lavbundsarealer af landbrugsdriften.
Viden om drænenes placering er derfor et vigtigt redskab i planlægning af hele udtagningsindsatsen på landsplan.