Embedsdyrlægerne i Fødevarestyrelsen står i en vanskelig position, dels som dyrenes beskyttere og dels som kontrollanter. Deres arbejde og virke fastsættes af de rammer og sanktionsmuligheder, der til tider kan virke begrænsende for deres evne til at handle hurtigt og effektivt ved overtrædelser af dyrevelfærdsreglerne, skriver Den Danske Dyrlægeforening i en pressemeddelelse.

Her påpeger foreningen, at sanktioneringsmuligheder som bøder er fraværende, og overtrædelser, der burde føre til klare konsekvenser, ofte ender som lange og ineffektive sagsforløb.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er brug for et system, der giver dyrlægerne de nødvendige redskaber til at handle. Dyrlægernes faglighed og vilje står ikke til diskussion, men uden politisk handling er de magtesløse, skriver foreningen.

Landmand fra TV-dokumentar: Det gør ondt at blive hængt ud ved navns nævnelse
Se også:

Landmand fra TV-dokumentar: Det gør ondt at blive hængt ud ved navns nævnelse

Den Danske Dyrlægeforening mener, at ansvaret ligger hos politikere og myndigheder, der ifølge foreningen bør sikre bedre værktøjer og ressourcer til Fødevarestyrelsen, så dyrlægerne i kontrollen kan udføre deres vigtige arbejde for dyrevelfærden optimalt.