Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Claas-chef efter nedtur: - 2024 har testet vores organisation
Efter et år i den samme stride modvind som resten af branchen kommer den tyske maskinproducent Claas ud af 23/24 regnskabet med skindet på næsen, lyder det i en pressemeddelelse.
Omsætningen droppede med 19 procent til fem milliarder euro i forhold til det foregående år og på driften landede Claas på 584 millioner euro mod 769 millioner euro i fjor.
Dermed anfører Claas, at man succesfuldt har navigeret igennem et svært år og kalder bundlinjen på 253 millioner euro for; "solidt", selvom det ligger 27 procent under forrige års resultat.
- Året 2024 har testet vores organisation. Men Claas har fortsat kursen selv i uroligt farvand, understreger Jan-Hendrik Mohr, administrerende direktør for Claas.
- I tider som disse er det afgørende at stå sammen, styre omkostningerne effektivt og proaktivt fremme vores forretning. Vi har igen øget vores udgifter til forskning og udvikling til over 330 millioner euro og foretaget målrettede investeringer i fremtidige projekter, nye teknologier og vores produktionsnetværk. På denne måde sikrer vi bæredygtig vækst og driver innovation, lyder det fra topchefen.
Claas spotter dog endnu ikke en opadgående tendens i markedet.
Den aktuelle branchetendens er drevet af reducerede investeringer fra landmænd, hvoraf de fleste har oplevet et kraftigt fald i deres indtjening.
Det høje renteniveau og den geopolitiske situation holder fortsat efterspørgslen på nye maskiner nede.
Og på grund af de fortsat dunkle udsigter for sektoren og de eksisterende globale risici forventer Claas et moderat fald i salg og et mærkbart fald i indtægter før skat for indeværende regnskabsår.