Lyt til artiklen:

Debat: Spis dansk kød - for klimaets skyld

00:00
Hastighed: ???x
01:56

EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande; Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, har indgået en frihandelsaftale, som vil udsætte klimaansvarlige, danske kvægbrugere for urimelig konkurrenceforvridning.

Med aftalen kan vi forvente øget import af billigt sydamerikansk oksekød til EU, og det er sikkert godt for den europæiske bil- og medicinalindustri. Men det betyder samtidig, at noget af verdens mest klimabelastende oksekød importeres billigt, mens vi i Danmark eksporterer kalve, på hvilke vi kunne have produceret oksekød med tre til seks gange mindre klimaaftryk.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det hører med, at når vi importerer kød, stiller vi ikke krav til varernes CO2-udledning, mens de danske landmænd omvendt kigger ind i en CO2-afgift. Er det rimeligt?

Prima oksekød giver grønnere lufthavn

Se også:

Prima oksekød giver grønnere lufthavn

De danske oksekødsproducenter kan næppe stille noget op. Men til gengæld kan vi være særdeles stolte af, at den oksekødsproduktion, der udspringer som biprodukt fra mælkeproduktion, fremkommer med et meget lavere klimaaftryk end importeret oksekød fra Sydamerika.

Et af hovedprodukterne er "Dansk Kalv", der ud over at være et produkt med høj dyrevelfærd, også er en særdeles klimaeffektiv produktion med cirka 10 kilo CO2 pr. kilo kød.

25.000 ansatte får forbud mod at spise oksekød

Se også:

25.000 ansatte får forbud mod at spise oksekød

Men ansvarsbevidste forbrugere kan gøre en forskel; de kan nemlig vælge at købe dansk oksekød, når de står ved køledisken. Ved at se på hjertemærkningen kan du vælge høj dyrevelfærd. Vælger du kalv eller ungkvæg fra Danmark, hjælper du klimaet. God og sund proteinrig kost, som er gået den naturlige korteste vej fra jord til bord.

Spis dansk. Det er godt for dig selv og for klimaet, og du støtter dansk produktion og beskæftigelse.

Argentina øger oksekødseksport til EU med ny afskovningsfri-certificering

Se også:

Argentina øger oksekødseksport til EU med ny afskovningsfri-certificering