Abonnementsartikel

Foderkummerne på det udvendige foderbord på Fårup Overgaard er blevet renoveret med syrefast mørtel - det letter arbejdet og giver køerne større ædelyst.

Hos Martine og Sjoerd Ydema, Fårup ved Rødkærsbro, fungerer foderkummerne på det udvendige foderbord rigtig godt.

- Det tog os tre år at beslutte os for foderkummerne, siger Sjoerd Ydema, som sammen med sin hustru har ejet Fårup Overgaard siden 1995.

Han fortæller, at han ligesom mange andre kvægbrugere i Danmark var lidt skeptisk over denne foranstaltning. Men med hjælp fra hans kvægbrugsrådgiver, Jens Ole Christiansen, fik de lavet tegninger på foderkummer, som efterfølgende blev fremstillet i Holland.

...Det allervigtigste er, at koen selv bestemmer, hvornår den skal ligge og æde...

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På bedriften er der nu således 450 meter foderkummer omkring de to stalde, der er fra 2003 og 2007. Kummerne er sat oven på u-jern, hvorunder der er beton og nederst stabil grus.

Der en del transport med blandt gylle på vejen, som ligger lige op ad foderbordet. Det var den vigtigste årsag til valget af foderkummer, der blev opført i efteråret 2013.

- Vi behøver ikke skubbe foderet ind fem til seks gange om dagen, fremhæver Sjoerd Ydema som en af de største sidegevinster ved foderkummerne.

Regnvejr og sne er ikke noget problem, selvom foderbordet er udvendigt. Men der er også godt læ fra en hæk, som ligger på den anden side af vejen, der går rundt om stalden.

Martine og Sjoerd Ydema købte i 2004 yderligere en ejendom, Egeskaun, som ligger seks kilometer væk fra hovedejendommen. Her er kvierne opstaldet. På denne ejendom er der også opført foderkummer.

- Vi fodrer hos kvierne hver anden dag, og med foderkummerne sikrer vi, at der altid er foder - også til de svageste kvier, siger Sjoerd Ydema.

Også hos køerne ved han, at der altid er foder nok takket være foderkummerne.

- Det allervigtigste er, at koen selv bestemmer, hvornår den skal ligge og æde, siger Sjoerd Ydema og fortsætter:

- Det eneste, vi skal bestemme, er foderet, og hvornår de skal malkes.

Han understreger endvidere, at det betyder, at køerne ikke behøver stå og vente på noget som helst tidspunkt, hvilket er godt for klovene. Og der er ligeledes ingen stress.

Køerne skal have rent foder

Der fodres en gang om dagen med en Nolan-fuldfodervogn i de 80 centimeter høje foderkummer.

- Det er vigtigt at holde fast i højden for, at køerne ikke skal smide foderet over, påpeger Sjoerd Ydema.

Foderkummerne er ligeledes 80 centimeter i bredden, og ifølge Sjoerd Ydema skal siderne have lidt hældning, for at foderet ikke ligger på kanterne.

Ved etablering af kummerne blev der lagt en speciel syrefast agroasfalt i bunden. Det viste sig dog ikke at være lige så holdbart som beton og gjorde, at bunden i foderkummen altid var våd, foderet klistrede, og det blev usmageligt.

- Det blev simpelthen surt, siger Sjoerd Ydema.

Han har nu rodet bod på problemet ved at få lagt syrefast flydemørtel ud i bunden og op af siderne i foderkummerne.

- Vi var enige om, at det var noget, vi skulle gøre noget ved og fik udført en prøve med Protectos flydemørtel for nogle måneder siden, fortæller han og tilføjer:

- Det vigtigste for os er, at bunden i foderkummen er tør, at køerne får rent foder, og at det ikke længere bliver surt.

Keld Axelsen fra Protectos, som er forhandler af flydemørtlen, oplever, at mange af firmaets andre kunder har samme erfaring med foderet, hvis deres foderbord eller foderkummer ikke er blevet behandlet.

Nu er bunden i alle foderkummer på Fårup Overgaard blevet behandlet med flydemørtel.

- Vi overvejede epoxy, men det ville have været meget dyrere og nærmest umuligt, da bunden skal tørre i flere dage inden udlægning, fortæller Sjoerd Ydema.

Behandlingen med flydemørtel er løbet op i en investering på omkring 60.000 kroner.

- Det er en hurtig og billig måde at beskytte underlaget på, siger Keld Axelsen.

Næsten intet slid

Sjoerd Ydema havde det krav til underlaget, at det skulle være glat og jævnt. Dette var ikke noget problem, da mørtlen fra Protectos er selvnivellerende - det vil sige, at det retter sig selv ud ved udlægning.

På dagen for renoveringen blev foderkummerne først højtryksrenset, og dernæst blev mørtlen lagt på. Inden for et døgn var det størknet og snart klar til brug igen.

- Det skal være så enkelt og nemt som muligt, begrunder Sjoerd Ydema sit valg af underlag.

Udgangspunkt for underlaget er, at det skal kunne holde til det daglige slid både fra foder, køerne og rengøringen. Og ifølge Keld Axelsen ses der de fleste steder ofte stadig intet slid efter otte til 10 år.

Skulle der alligevel forekomme slid, kan man hurtigt renovere ved at lægge et nyt lag mørtel på.

- Det hæfter godt på det eksisterende underlag, fortæller Keld Axelsen.

Den syrefaste mørtel lægges også i plansiloer, ligesom løsningen også kan anvendes på indvendige foderborde.

- Her lægger man typisk et lag i en bredde på 1,20 meter, siger Keld Axelsen og fortsætter:

- Det er en investering, som hurtigt er tjent hjem igen ved forbedret ædelyst og trivsel hos køerne.

Større ædelyst

Den daglige rengøring af foderkummerne klares nu blot med en kost. Der forefindes dog en mindre maskine på gården til at kunne klare arbejdet, men det har ikke været nødvendigt at tage den i brug, efter den nye belægning er lavet. En tur med kosten tager således de foderrester, der måtte være.

- Vi har ikke samme spild mere, siger Sjoerd Ydema og tilføjer:

- Det lugtede ikke godt på foderbordet, og det var svært at gøre rent.

Også fodermesteren Jesper Kristensen oplever, at rengøringen er blevet nemmere.

- Vi har fået et mere rent foderbord. Før var der kager op på siden af foderkummerne, og vi kunne ikke skrabe det rent, fortæller han.

Foderbordet blev før gjort helt rent hver eller hver anden uge afhæng­igt af, hvor mange foderrester der lå.

- Der er mindre arbejde nu, siger Jesper Kristensen.

Hverken Sjoerd Ydema eller Jesper Kristensen tør konstatere, at køerne har fået en højere foderoptagelse efter renoveringen af foderkummerne.

- Men vi kan se, at der er færre foderrester tilbage, siger de samstemmende.

Ud fra de endagsfoderkontroller, som Jesper Kristensen udarbejder, ser det meget fornuftigt ud, og Sjoerd Ydema kan da næsten heller ikke kan tro andet, end at køerne er begyndt at æde mere. Allerede under renoveringen viste det sig nemlig, at køerne hellere ville æde de steder, hvor det nye underlag var lagt.

- Vi har lige skiftet foderration, så det er svært at sige, om de æder mere, men jeg er ret overbevist om det, supplerer Jesper Kristensen.

Foderkummerne er med den nye belægning utroligt glatte, og det er ifølge Sjoerd Ydema en kæmpe fordel for køernes ædeadfærd.

- De har altid behov for at snuse i foderet. ?