Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Salt, snerydning og kædedans: Julestemningen spreder sig
Der er gang i saltsprederne, den første sne er blevet ryddet, en kartoffelgrubber er i marken, og der bliver danset kædedans på maskinfabrikken.
Maskinbladet har allerede modtaget rigtig mange fine fotos og videoer til vores julekonkurrence.
Blandt andet fra Fasterholt Maskinfabrik, hvor julestemningen spreder sig med kædedans og sang.
- Forbløffelse og forundring var nogle af reaktionerne, da vi kædedansede rundt og sang på maskinfabrikken ført an af Rikke, vores direktør, og hendes to søstre, Mette og Heidi, som også arbejder på maskinfabrikken, fortæller Eva M. Jaffke fra Fasterholt Maskinfabrik, der har sendt en video af dansen, hvor der bliver sunget Nu er det jul igen.
Maskiner på vinterarbejde
Selv om det både er en mørk og kold tid, vi er i, så er der stadig gang i arbejdet med traktorerne - også i marken. Viktor Christensen har delt et billede fra Viborg-egnen, hvor han er i marken og i gang med forberedelse til kartofler til en grubber.
I det hele taget har vi modtaget rigtig mange flotte billeder af traktorer på arbejde. Lige fra Jonas D. Nissen fra Grindsteds Fendt 818 i sne til Mathias Stenger fra Sønderborg, der har været ude og salte med sin John Deere 6R120.
Mikkel Lund fra Vemb har haft sin gamle Valtra T190 i skoven ved Kikkenborg i sne og frost, og Mads Hollænder fra Glejbjerg og Jonas Svejgaard Jensen fra Flemming har haft gang i snerydningen.
Også Jens Kjeldsen fra Rønde og har været på arbejde med traktorer i vintervejret, og Peter Sommer Andersen fra Tønder har med en Massey Ferguson 5713 SL og en Bredal SGS-spreder været på saltspredning.
Det er stadig muligt at deltage i Maskinbladets julekonkurrence, hvor man kan vinde et års abonnement til alle vores artikler.
Så er der pyntet op i kantinen, lys på juletræet, kravlenisser i stalden eller gang i vinderarbejdet, så del et billede eller en video med os, så deltager du automatisk i konkurrencen. Deltag i konkurrencen her.