Lyt til artiklen:

Hunde holder ulvene væk i de italienske bjerg

00:00
Hastighed: ???x
06:38

Den konstante summen af trafikstøj fra Autostrada A1 stiger op fra dalen og danner et lavmælt lydbillede heroppe i bjergene. Den travle færdselsåre fra Firenze i nord til hovedstaden Rom følger her floden Paglia og sætter sit præg på landskabet i den smalle dal.

Vi er i Umbrien i det centrale Italien. Heroppe i Tor di Monte, nogle hundrede meter over dalen og tæt ved byen Orvieto, lever familien Filippini af fåreavl og produktion af fåremælk til eftertragtede italienske oste på et gammelt slot fra det 13. århundrede. De driver desuden et stort og moderne planteavlsbrug, men det er fårene, der er interessante - eller rettere deres redningsmænd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Gabriele Filippini fortæller, at de 400 får er af sardinsk afstamning og leverer 500 liter råmælk om dagen i otte måneder om året. De 120.000 liter fåremælk, som produceres årligt, leveres til mejeriselskabet Caseificio Matteassi Onelio i Toscana, som har specialiseret sig i fåreoste og gedeoste. Det drejer sig om friske oste og klassisk lagrede samt forskellige typer af Pecorino-oste - nogle af dem lagres i grotter i bjergene.

rich-media-2
Gabriele Filippini har 400 får. Foto: Karsten Himmelstrup

Så langt er der tale om en succeshistorie. Men der er også bump på vejen, og når Gabriele Filippini bliver bedt om at nævne udfordringerne i driften, er han meget hurtig og meget klar i stemmen: Ulven.

Som i Danmark er landmændene i Italien godt og grundigt trætte af, at ulven hidtil har været urørlig. Det vurderes nu, at der er 20.000 ulve i hele Europa, og Italien har i de senere år taget sin store del af dem. 3.300 lyder vurderingen. De huserer også i bjergene, hvor Gabriele Filippini og familie holder til.

- Ulvene har taget 90 får på min ejendom i en femårig periode, og det siger sig selv, at det kan vi ikke holde til i længden. Derfor glæder jeg mig nu hver dag over, at vi tog skridtet og fik otte hyrdehunde, som holder til i besætningen og gør et stort arbejde. Nu er tabet til ulvene blot et par får om året. Det er overkommeligt, selv om det gør skade hver gang, fordi ulvene skræmmer hele flokken, siger Gabriele Filippini.

Flere lande griber ind over for ulvene

Se også:

Flere lande griber ind over for ulvene

- Fårene går på et 290 hektar stort areal, hvoraf de 100 hektar er i bjergene. Der er altid ulve i nærheden, og derfor er fårehundene altafgørende for, at besætningen kan forblive intakt netop på min bedrift, hvor de går frit over store arealer, og hvor vi eksempelvis ikke kan sætte ulvehegn op, tilføjer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Hundene bliver en del af flokken allerede som hvalpe, så de kan vænne sig til fårene. Foto: Karsten Himmelstrup

Hundene er fra Abruzzo

Maremmano fårehundene er kendte i regionerne Toscana og Umbrien samt hjemme i det bjergrige Abruzzo længere sydpå. De er stærke og muskuløse, hurtige og med en tyk hvid pels, et stort hoved samt en sort snude. Hanhundene kan veje op til 45 kilo og bliver godt 70 centimeter høje over skuldrene, men hunhundene er lidt mindre.

Gabriele Filippini forklarer, at hundene bliver en del af flokken allerede som hvalpe, så de kan vænne sig til fårene, og fårene kan vænne sig til dem. Han har lige nu en fem måneder gammel hundehvalp i lære. Den hedder Storm og bliver introduceret for fårene. Den følger i hælene på en fem år gammel hund, som viser den til rette.

rich-media-6
Foto: Karsten Himmelstrup

Fårehundene er aktive. Nogle af dem blander sig med fårene, mens andre søger længere op i landskabet, så de har overblik. De er vagtsomme og med alle sanser spændte. De er Gabriele Filippinis øjne og ører dag og nat.

Følger fåreflokken via GPS

Disse hunde er ikke traditionelle fårehunde, som driver fårene. De er mere en del af flokken og følges med fårene ud på græs om morgenen og hjem om eftermiddagen. De er godmodige over for mennesker. Men kun så længe menneskene ikke begynder at gøre pludselige bevægelser mod fårene.

Flokken går på store arealer, og et par af hundene har GPS på, så man kan finde dem, hvis de kommer for langt væk. Det er en del af ideen, at alle otte hunde er på arbejde samtidig og arbejder sammen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fåreavlere bor midt i ulveland og kæmper for at holde ulven væk

Se også:

Fåreavlere bor midt i ulveland og kæmper for at holde ulven væk

Udgiften til hundene er primært til foder, som for Gabriele Filippini løber om i omkring 2.000 kroner per måned. Det er billigt sluppet og nødvendigt.

- Hundene gør det virkelig godt. Jeg har set ulvene her på farmen, så faren er reel. I løbet af dagene er fårene rundt på ejendommen, men når de er blevet malket om eftermiddagen, overnatter de i en grotte under vores slot og er dermed sikret.

Tror på god prisudvikling

Kigger man ud over dalen, og får man næsten åndenød af udsigten. Tænk at have sådan en arbejdsplads. Gabriele Filippini arbejder på gården sammen med hustruen, Elmira, og en sæsonarbejder. Det giver mange arbejdstimer hver dag, men det har de været vant til, siden de var unge.

Fårene kan boltre sig på græs- og skovarealer faktisk helt ned til motorvejen samt længere oppe i bjergene. Gabriele Filippini har yderligere 1.000 hektar jord, og han driver flere planteavlsgårde i området. Han laver således alt foder selv, både græs og korn til kraftfoder, og dermed kan fåremælken bibeholde sit regionale mærke, som er væsentligt for indtjeningen og et stort plus for bedriften.

rich-media-9
Gabriele Filippini arbejder på gården sammen med hustruen, Elmira, og en sæsonarbejder. Foto: Karsten Himmelstrup

I de sidste seks år har han oplevet en pæn prisstigning på mælken, som i dag afregnes til 1,16 euro. Tidligere har prisen på mælken været nede på 70 cent som følge af en for stor produktion i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror på en positiv prisudvikling i de kommende år, idet vores udgifter stiger. Det gælder eksempelvis til foder i en tid, hvor tørke om sommeren bliver mere almindelig. Når vi får endelig nedbør, er det i form af kaskader af vand, som skyller ned ad bjerget. Tidligere kunne vi tage et slæt hø i maj eller juni, men på grund af tørken er det ikke længere muligt, og vi kommer hen i juli, før vi første gang skal i marken. Også vores andre afgrøder, ikke kun foderet, lider under tørken, og mindre udbytter er altså ikke en god kombination med prisfald på mælk, siger Gabriele Filippini.

Han konstaterer, at fåremælken står for 75 procent af den samlede indkomst og derfor har stor betydning for ejendommen.