Det står mere og mere klart, at krisen i Danish Crown reelt har været livstruende for selskabet. På den anden side, er det også ret tydeligt, at der breder sig et betydeligt håb om en lysere fremtid blandt selskabets leverandører i takt med, at den nye direktør, Niels Duedahl, sætter ord på selskabets problemer og løsninger - og ikke mindst i takt med, at han eksekverer.
Hans analyse er ganske klar og peger indad - og med andre ord også bagud mod den hidtidige ledelse, som han indirekte retter en sønderlemmende kritik mod.