Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Yding Smedie & Maskiner vil vokse i Sverige og åbner ny afdeling
Yding Smedie & Maskiner (YSM) har vækstambitioner på det nordiske marked og udvider nu i Sverige med ny salgsafdeling.
Det fortæller YSM i en pressemeddelelse.
Omdrejningspunktet for satsningen er et nyt samarbejde med Niklas Pedersen, der har boet og arbejdet i det sydlige Sverige i årrække.
- Vi er meget begejstrede for at tage dette skridt på det svenske marked, siger Leif Jensen, der er salgschef for grøntsags-segmentet hos Yding Smedie & Maskiner.
- Sverige er en nøglemarkedsplads i vores nordiske strategi, hvor vi allerede har været til stede i 15 år. Med samarbejdet med Niklas Pedersen kan vi styrke vores relationer og være endnu tættere på vores kunder, lyder det fra salgschefen.
Yding Smedie & Maskiner har et bredt program af grøntsagsmaskiner. Blandt andre Einböck, Forigo, Ferrari og Farmdroid.
Yding Smedie & Maskiner leverer også reservedele og support på andre mærker, og serviceteamet er tit i Sverige for at servicere, reparere og sætte nye maskiner i gang.