Lyt til artiklen:

Københavns Kommune overvejer krav til økologer om mindre CO2-udledning

00:00
Hastighed: ???x
01:51

I Københavns Kommune er 90 procent af maden i de 115.000 kommunale måltider, der dagligt bliver serveret for alt fra vuggestuebørn til plejehjemsbeboere, økologisk.

Udover at have en ambition om at bruge økologiske fødevarer, så har kommunen også et mål om at være CO2-neutral i 2035. Og det er et dilemma og et paradoks for børne- og ungeborgmesteren, da økologerne ikke må bruge Bovaer og dermed ikke kan se frem til den samme reduktion af metanudledning som de konventionelle mælkeproducenter, der fra 1. januar er forpligtet til at overholde det obligatoriske krav om at bruge metanreducerende foder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kommer ikke til at opgive vores økologiske ambitioner, så vi kommer derfor heller ikke til at erstatte økologiske mejeriprodukter med konventionelle, selv om en CO2-reduktion på 30 procent kunne være et godt argument for det. Derimod må vi lade os inspirere, og jeg mener, at man i det økologiske landbrug må kunne kigge på, om man kan fremstille et tilsvarende tilsætningsstof, der kan være økologisk og have samme virkning, siger Jakob Næsager, der er børne- og ungeborgmester i Københavns Kommune til TV2 Kosmopol.

Debat: Bovaer er forbrugermæssigt sikkert - men er det prisen værd?

Se også:

Debat: Bovaer er forbrugermæssigt sikkert - men er det prisen værd?

Borgmesteren overvejer, om kommunen skal til at stille større krav til de økologiske producenter for at nedbringe kommunens klimabelastning.

- En vej, vi kan gå i Københavns Kommune, er, at vi i vores udbudskrav kunne stille CO2-krav til økologiske producenter. Det vil jeg tale med vores udbudsjurist om. For det kunne virkelig rykke noget, siger Jakob Næsager til TV 2 Kosmopol.

Arla afviser frygten for at bovaer påvirker mejeriprodukter

Se også:

Arla afviser frygten for at bovaer påvirker mejeriprodukter