Lyt til artiklen:

F-35 kampfly presser planteavler, der overvejer at sælge slægtsgården

00:00
Hastighed: ???x
01:15

Den seneste sending af Danmarks nye F-35 kampfly er netop landet i Skrydstrup. Det betyder mere støj på Flemming Skovs gård, der kun ligger 150 meter fra landingsbanen.

- Afhængig af hvad vi laver, om vi er ude for eller indenfor og skal snakke med nogen, så er der nu et andet støjbillede, hvor vi har lært og bare holde vores mund, og så må de flyver forbi os, og så kan vi snakke videre. Det er jo den hverdag, vi har, siger Flemming Skov til TV Syd.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er økologisk planteavler og dyrker blandt andet kartofler. Til TV-stationen fortæller han, at han nu overvejer, om familien skal flytte fra slægtsgården i Over Jerstal tæt på Flyvestation Skrydstrup, da det er planen, at skal der være 21 F-35-fly i Skrydstrup i 2027. De nye fly larmer en del mere end de gamle F-16 kampfly.

Familien skal senest beslutte sig for, om de ønsker at flytte, og staten dermed skal opkøbe deres ejendom inden juni 2030.