Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Overblik: Jordbearbejdning og såteknik fra Agromek
Jordbearbejdning og såteknik fylder meget i porteføljerne hos maskinhandler, og ligeledes i maskinhuse rundt i landet. Derfor var der også flere nyheder på området, og dem har vi her samlet i et overblik.
På grubberfronten havde He-Va den seks meter brede Combi-Flex, der grubber i 40 centimeter, med.
Hos Rytter Maskiner var det grubberen fra italienske Alpego, som er udstyret med et hav af patenter, der blev vist frem.
Hos MO Implements havde de også italienske nyheder med fra Maschio Gaspardo, hvor Artiglio-grubberen nu er kommet op i fem meters arbejdsbredde. Der er tale om en femtandsmodel, som kan løsne undergrunden i ned til 50-60 centimeters dybde.
Såteknik
Fra grubberne hopper vi videre til såteknikken, som er helt i centrum for en god avl.
Hos MidtVest Maskiner havde de nyheder med fra Farmet, der har kredset om de danske kunder, og tilpasset Farmet Falcon Pro Fert+ til danske behov.
Hos Väderstad Danmark havde de for første gang taget det nye dynamisk spormarkering med, og det giver muligheder for at lave sprøjtespor ligegyldigt hvor og hvornår.
Hos Danish Agro Machinery var der også godt med såmaskiner fra Bednar, men der var også Jan Bednar, direktør for den tjekkiske producent, som har en helt særlig forbindelse til Danmark.
CMN Maskintec har CMN Disc Seeder, som er udviklet til præcisionssåning - blandt andet til efterafgrøder mellem majsrækker. Med muligheden for at spare 10-15 procent på udsæden. Interessen for såmaskinen er allerede til steder, og på messen besøgte Torben Dam Rosenkilde, indehaver af Midtjysk Maskinstation, den 12-meters Discseeder som han har købt af virksomheden.
Midtjysk Maskinstation var ikke de eneste, der købte nyt såudstyr, det gjorde man også hos de svenske slot, Tosterup, som har købt en seks meter Novag og en fronttank til flydende gødning leveret fra Brdr. Toft.
Slottet er blandt andet specialleverandør af maltbyg til Carlsberg, og skal bruge grejet som led i at beholde leveringen.
Der blev også til til en snak om en såmaskine for dem, der virkelig vil i detaljen med det hele; Väderstad ProCeed.
Salg og glæde
Hos Jens Iversen var der gang i den på messen, og han solgte flere plove, og fremviste den nye liftophængte on-land plov fra Ovlac.
Hos Hammerum Servicecenter var der også salg i jordbearbejdningsudstyr, og der blev blandt andet solgt Terradisc og andre redskaber fra Pöttinger.
Når vi taler jordbearbejdning, vil de færreste nok tænke på en strigle. Men ikke desto mindre har K. Wallner fra Brdr. Toft arbejdet med en strigle, der kan bruges til jordbearbejdning. Den skal blot have monteret en sko på en eller flere rækker af fingre, og med ét er den blevet til et jordbearbejdningsredskab, der kan harve, nedfælde gylle, lave falsk såbed og andet.
Også på jordbearbejdningen havde MidtVest Maskiner nyheder med i form af Triolent-harven, som er fornyet og nyudviklet med hydraulisk dybde-regulering.
En del af jordbearbejdning er også, at stenene kommer op til overflade. Det er både tidskrævende at samle sten, og kan stikke en kæp i hjulet på en ellers god såmaskine, når et såskær møder en sten.
Det problem har nordsjællandske AP Grønt løst, da de har anskaffet sig en stensamler, der har øget produktiviteten i høst og såning.