Det vil tage år at klinke skårene

Det, der længe lignede en smuk forbrødring mellem landbruget, Danmark Naturfredningsforening og det offentlige omkring oprettelse af danske nationalparker, ser ud til at ende i skuffelse og mistillid.

Landbrugsorganisationerne i områderne, hvor to af nationalparkerne er undervejs, er blevet skuffet over udviklingen – det er de steder, hvor der er flest større og moderne landbrug involveret.

I Nationalparken Skjern Ådal er landmændene blevet nervøse for hele projektet, fordi Danmarks Naturfredningsforening har valgt at opponere mod en udvidelse af et landbrug med henvisning til, at landbruget ligger i nationalparken.

En af forudsætningerne for oprettelse af nationalparkerne har netop været, at der ingen forskel bliver på landbrugs muligheder for udvikling, om det ligger i eller uden for nationalparken. Det er dét, der har fået landbruget til at arbejde positivt med på planerne om nationalparker, og disse forudsætninger har også Danmarks Naturfredningsforening skrevet under på.

Nytolknig af ”lokal enighed”

I Vadehavsområdet er det afgrænsningen, der er grunden til landbrugets skuffelse.

- Da miljøminister Hans Chr. Schmidt forelagde de første tanker om nationalparker, sagde han, at forudsætningen var, at der var lokal enighed. Derfor gik vi fra landbruget positivt ind i arbejdet med at etablere en nationalpark her i Vadehavsområdet, siger Henrik Frandsen, formand for Sønderjysk Landboforening.

- Vi havde lokalt en strid, om afgrænsningen skulle gå ved digerne, eller om marskområderne også skulle med. Kommunerne og landbruget gik ind for dige-løsningen. Der var ganske vist flertal for marsk-løsningen, men det tog vi roligt, fordi der i opdraget stod, at der skulle være lokal enighed, hvilket vi tolkede som enighed mellem de folk, der boede i området.

Under processen kom kommunalreformen med dannelsen af storkommuner, og det ændrede indstillingerne.

- Fortolkningen af ”lokal enighed” blev ændret til flertal i kommunalbestyrelserne, og her syntes man i de store byer som Varde og Esbjerg, at det af hensyn til profileringen af kommunerne ville være fint med en stor nationalpark i kommunerne omfattende også marskområdet. Og disse flertal fulgte regeringen, fortæller Henrik Frandsen.

- Man forsplidte chancerne

- Resultatet var, at nationalparken i Vadehavet blev trumfet igennem trods stor lokal modstand. Med dige-modellen kunne man have fået den mest ambitiøse naturparkplan med lokal opbakning leveret på et sølvfad.

- Den chance forsplidte man i sin over-ivrighed og valgte i stedet konfrontation. Det vil tage år at få de skår klinket, vurderer Henrik Frandsen.

- Man siger, at efter 20 år husker ingen, hvem der sagde hvad. Men vi husker fra 1980’erne, at den daværende miljøminister lovede, at udpegningen af habitat-områderne heller ikke skulle få konsekvenser. Det fik konsekvenser, og sporene fra dengang skræmmer, og med oplevelserne fra denne proces tror jeg ikke, der er nogen, der stoler på politikernes ord, siger Henrik Frandsen.

Intet skal tvinges igenem

Naturvejleder Klaus Melby, Vadehavscentret, er en af dem, der hilser den større nationalpark velkommen. Han tror og håber, at landbrugets modstand forsvinder, efterhånden som der kommer forskellige projekter i gang. For han er enig med Henrik Frandsen i, at ingen projekter skal tvinges igennem. Den enkelte landmand må selv afgøre, om han mod kompensation vil være med i projekter, der for eksempel kan give mere plads til fugle- og dyrevildt, eller om han ønsker at fortsætte en intensiv landbrugsproduktion.

Som eksempel nævner Klaus Melby en kompensation til en landmand på Rømø, på hvis marker 25.000 gæs har slået sig ned og taget godt for sig af hans afgrøder.

- Der kan valget stå mellem at give landmanden en kompensation, eller vi kan etablere statslige gåse-græsningsarealer i området, siger Klaus Melby.

Tre parker bedre end fem

Hvor mange midler, der bliver til rådighed for de forskellige projekter i nationalparkerne, vides endnu ikke.

Men Ib W. Jensen, viceformand i Dansk Landbrug, mener, der skal afsættes op mod en halv milliard kroner om året for at nationalparkerne får mulighed for at sætte flere og større projekter i gang.

- Miljøminister Connie Hedegaard snakkede i sin tid om en til tre nationalparker. Nu er man oppe på fem, hvilket jeg ikke ser som en positiv udvikling, siger Ib W. Jensen, der sidder i miljøministerens følgegruppe.

- Nu er der fem, der skal dele midlerne, og det betyder færre penge til projekter i den enkelte nationalparker, siger Ib W. Jensen.

Politisk aftale

Viceformanden er også ked af den udvikling, der er sket med nationalparkerne i Skjern Ådal og i Vadehavet.

- Jeg forstår godt landmands-reaktionen. Men jeg vil henholde mig til, at Troels Lund Poulsen gang på gang har lovet, at det bliver frivilligt for landmændene, om de vil med i nogle projekter samt at der gælder samme regler for landbrugene i og uden for nationalparken.

- Jeg forstår derimod ikke, hvorfor miljøministeren ville have al den ballade med nationalparken i Vadehavet, når han kunne have fået medvind hele vejen rundt. Men han siger, det er en politisk aftale, som der ikke bliver lavet om på, siger Ib W. Jensen.

Fem parker på vej

Nationalpark Thy bliver den første nationalpark i Danmark. Forslaget er for tiden i høring. Mols Bjerge som nationalpark ventes også at blive gennemført i dette efterår, mens parkerne i Skjern Ådal og Vadehavet først ventes klar til foråret 2009.

Den sidste udpegning omfatter Kongernes Nordsjælland. Her er afgrænsningen endnu ikke aftalt, så denne park ventes først klar i efteråret 2009.