Lyt til artiklen:

Vaskerobot klarer en sti på 20 minutter

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Den blå P22 vaskerobot kører stille og roligt rundt på gulvtæppet i den opstillede sti, mens armen med vaskedysen svinger fra side til side, og interesserede messegæster på Eurotier stopper op og inspicerer robotten.

Standen tilhører polske Unidoz, hvor Daniel Wyczolkowski fremviser robotten for de interesserede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vaskerobot med integreret højtrykspumpe kræver ikke efter-vask

Se også:

Vaskerobot med integreret højtrykspumpe kræver ikke efter-vask

- Vi sætter robotten ind i stien, tilslutter højtryksslangen og trykker start. Robotten kører rundt i stien, og en sti tager omkring 20 minutter at vaske, forklarer Daniel Wyczolkowski.

Robotten sættes i gang fra en fjernbetjening, og kan rengøre i op til 130 centimeters højde. Robotten er desuden elektrisk og får sin strøm fra genopladelige 12-voltsbatterier.

- Det er anden udgave af vores robot. Den første udgave var stationær, og skulle placeres midt i stien, hvor kun en vaskearm bevægede sig rund, siger han.

Washpower udvider til kasser og tanke

Se også:

Washpower udvider til kasser og tanke

Når P22 er færdig i en sti, skal den køres ind i den næste, og her sparer man det hårde arbejde. For fra fjernbetjeningen kan man styre robotten, som var den en fjernstyret bil. I den næste sti slutter man igen slangen til, trykker start, og robotten vasker videre.

rich-media-4
Slangen tilsluttes til en studs nederst på siden. Foto: Theis Meilby Eriksen.