Budgettet er godkendt, og vi er klar på at give den en ekstra tand i den kommende tid. Jeg har selv taget tjansen som fodermester og har derudover to medhjælpere og en elev.
Den unge pige er stoppet pludseligt med kun en uges varsel. Der er i stedet blevet ansat en ung mand på 25 år, som har været her en måned. Han skulle overtage arbejdet med kalvene, men han ville gerne være med inde ved køerne. Det er derfor blevet til, at han er to dage ved køerne og tre dage ved kalvene. Hver anden weekend morgenmalker han og fodrer kalve bagefter.