Toxiner og skimmelsvampe i fodersiloen

Foderresterne på siderne i blandekarrene kan resultere i ubehagelige overraskelser, hvis de falder ned i blandekarret og bliver sendt med ud i fodertrugene.

Derfor er rengøring af blandekar blevet almindelig rutine i de fleste svineproduktioner.

Derimod er det endnu ikke så almindeligt at få rengjort sin fodersilo. Men flere og flere får det gjort, og analyser af ”kagerne” på silosiderne viser, at rengøring af fodersiloen også har et formål.

Det mærker blandt andet firmaet AVS Indeklima, der har hjemadresse hos de to ejere, Henrik Brogaard og Daniel Steensen, i henholdsvis Aulum og Nørager.

Silorensning vokser stødt

AVS Indeklima blev etableret for ni år siden, og indeklima i industrivirksomheder og institutioner har været fokusområdet de første mange år. Det er ikke mindst ventilationssystemer, der rengøres for at give et bedre indeklima.

For halvandet år siden blev de hyret til at rense en fodersilo, og siden er dette forretningsområde vokset stødt. I dag udgør silorensning i landbruget 10 til 20 procent af forretningen.

At der er kommet fokus på siloerne ses af henvisningerne.

- Det er ofte foderleverandørerne, der henviser svineproducenterne til os. De har måske haft en diskussion om foderets kvalitet, fordi der har været problemer i stalden. I forbindelse hermed falder snakken ofte på rengøring af fodersiloerne, siger Henrik Brogaard.

1.000 liter vand til en rensning

Forudsætningen for, at en fodersilo kan renses er, at den kan skilles ad, så Henrik Brogaard og Daniel Steensen kan komme ind i siloen.

Dernæst skal rensningen være godt tilrettelagt, så siloen er kørt tom den dag, AVS Silorens kommer med højtryksrenseren.

Det tager mellem tre og fem timer at rense en fodersilo. Først spules med højstryksrenser, og hvis der er klumper af gammelt foder, der sidder fast, må også spartlen i brug.

Der bruges i gennemsnit 1.000 liter vand til at rense en silo.

Henrik Brogaard og Daniel Steensen skyder en stige op nedefra, så de kan rengøre siloer op til otte meter høje. At de er godt klædt på i vandtætte dragter, siger næsten sig selv, da vandspulingen er endnu mere intensiv end i en stald.

Siloerne kan også afleveres udtørret, så de kan tages i brug straks efter rengøringen. Det kræver indblæsning af 80 grader varm luft i cirka en time.

Også gastætte siloer

Henrik Brogaard og Daniel Steensen påtager sig også rengøring af gastætte siloer, men forudsætningen er, at siloen har stået åben i to døgn forinden.

Efterspørgslen på silorensningen har bragt de to kompagnoner rundt i hele landet og sågar helt til Tyskland, hvor en dansk kunde havde købt en svineproduktion, hvor fodersiloerne trængte til en rengøring.

Maskinbladet møder de silorensere nordøst for Viborg hos Carsten Rasmussen, der har en svineproduktion på 3.000 slagtesvin om året.

- Hvis jeg bare får en procent færre døde i slagtesvinestalden, har silorensningen været en god investering, siger Carsten Rasmussen, der har haft fodersiloerne i 10 år.

- Jeg vidste godt, at foderet ikke var helt, som de skulle være, men jeg var ikke klar over, at der sad så meget i klumper rundt på siderne.

- Der går ikke 10 år, inden siloerne bliver renset igen, slår Carsten Rasmussen fast.

Toxiner og skimmelsvampe

Hvis der hos Carsten Rasmussen og andre har været problemer i stalden på grund af foderet, er det ikke usandsynligt, at noget af missæren kan stamme fra fodersiloen, hvis den ikke bliver rengjort med mellemrum.

Henrik Brogaard og Daniel Steensen har fået lov til at analysere noget af det foder, som de ved en tidligere rengøring har fundet siddende fast i siloen.

- Der var 10.000 gange så mange skimmelsvampe, end der må være i foder, og der var flere slags toxiner, og ifølge analysefirmaet må der slet ikke være toxiner forbundet med foderet, siger Henrik Brogaard.