Lyt til artiklen:

Velkendt afpudser - nu som butterfly

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Maschio Gaspardo Delta er en ny afpudser fra Maschio Gaspardo med op til 8,30 meters arbejdsbredde, som den danske importør, MO Implements præsenterede på Agromek.

- Delta er opbygget som en butterfly-kombination over den kendte Bufalo-afpudser, som vi har haft på programmet i flere år, fortæller Martin Gjørtz, direktør i MO Implements.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Majssåmaskine med gennemprøvet teknologi og nye funktioner

Se også:

Majssåmaskine med gennemprøvet teknologi og nye funktioner

Han understreger, at der dermed er tale om kendt og velafprøvet teknik, som blandt andet er velegnet til afpudsning af brakmarker og frøgræsmarker.

Delta er udstyret med en hydraulisk flydeanordning, der virker på hele vingen og enhederne. Derudover er der påkørsels-sikringer, som er fjederpåvirkede. Sættet arbejder med 25 centimeters overlap pr. side, når der arbejdes med en 280 cm frontmodel.

Delta er forsynet med en HD-rotor, og den har dobbeltplade, som giver et stærkt og ekstremt robust chassis, der blandt andet muliggør arbejde med større grene og andre materialer - og ifølge Martin Gjørtz også sikrer længere levetid.

Han fremhæver også det dobbelte modskær, som gør afpudseren mere effektiv og giver optimal findeling af materialet.

Stor interesse for highend-presser

Se også:

Stor interesse for highend-presser

Og så nævner han, at alt bearbejdet materiale kastes hen over rullevalsen, således at valsen kun kører i rent græs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det medvirker til, at materialet hurtigere omsættes, forklarer Martin Gjørtz.

Rullevalsens diameter er 220 millimeter og er monteret i en selvrensende position med justerbar højde.