Arla afviser frygten for at bovaer påvirker mejeriprodukter

De sidste uger har en forbrugerprotest mod fødevarer fra Arla rejst sig i Storbritannien. Nogle forbrugere er nervøse for at tildeling af bovaer i foderet til malkekøer kan spores i fødevarer. Men det afviser Arla Foods fuldstændig i svar til Maskinbladet.

Kritikken kommer efter at Arla for nylig søsatte et større projekt, hvor 30 engelske andelshavere skal afprøve bovaer i foderet med støtte fra flere store britiske supermarkedskæder.

- Kritikken på sociale medier er baseret på et fuldstændigt falsk grundlag om at Bill Gates står bag Bovaer, og at det skulle være usikkert for mennesker at indtage mælk fra køer, der har fået tilsat Bovaer til foderet. Begge dele er kategorisk usande, og det er afgørende for os, at forbrugerne ikke bliver misinformerede, fastslår Rune Jungberg Pedersen, kommunikationsdirektør i Arla.

Under hashtagget BoycottArla har der rejst sig en online protest med opfordring til at boykotte de britiske supermarkedskæder som har Lurpak fra Arla på hylderne. På sociale medier bliver der luftet påstande om, at bovaer blandt andet kan påvirke fertiliteten. Også dette afviser Arla.

- Sundheden og sikkerheden for både forbrugere og dyr er altid vores højeste prioritet, og Arla ville aldrig gå på kompromis med kvaliteten eller de høje standarder for den mælk, vi producerer, lyder tilbagemeldingen fra Arla på kritikken.

Virksomheden DSM-Firmenich som producerer bovaer skriver på sin hjemmeside som kommentar til forbrugerbekymringen i England:

- Forudsat at det bruges som anbefalet, bliver bovaer fuldt optaget af koen og er ikke til stede i mælk eller kød, så der er ingen eksponering for forbrugerne. Det kommer aldrig ind i mælk eller kød og når derfor ikke forbrugerne, skriver producenten.

Efter kritikken i Storbritannien valgte Arla at svare på kritikken og fremlægge dokumentation på hjemmesiden Arlafoods.co.uk for at imødekomme forbrugernes bekymring.

Belønnet med tillæg

Fra årsskiftet bliver de danske mælkeproducenter, der leverer til Arla belønnet med et ekstra tillæg. I følge Arla er bovaer et effektivt metanreducerende foderadditiv, som kan sænke metanudledningen betragteligt.

- I Arla fortalte vi allerede i 2022 om et pilotprojekt i Danmark. Al brug af Bovaer viser at stoffet ingen indvirkning har på mælken, da det ikke overføres fra koen til mælken, til gengæld kan det sænke udledningen af metan med op til 27 procent, siger Rune Jungberg Pedersen.

Tillægget til de danske landmænd der bruger Bovaer bliver givet, fordi det i 2025 bliver lovpligtigt i Danmark enten at benytte Bovaer eller at tilsætte betydelige mængder fedt til koens foder.

- Når man som landmand nu skal vælge mellem mere fedt eller Bovaer, så er vores vurdering meget klar: Bovaer er bedst for mælken og for klimaet, og vi giver derfor landmændene et tillæg for at vælge Bovaer fremfor fedt i foderet, siger kommunikationsdirektøren.

Arla slår fast: Bovaer skader ikke dyrene og påvirker hverken deres sundhed, produktivitet eller mælkens kvalitet negativt.

Bovaer er testet igennem mere end femten år og bliver allerede anvendt i en lang række europæiske lande.

Godkendt af EU

Arla henviser til en lang række myndigheder som eksempelvis den danske Fødevarestyrelse og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) som har godkendt brugen af Bovaer. Ifølge en undersøgelse fra EFSA i 2021 bliver forbrugerne ikke eksponeres for 3-nitrooxypropanol (3-NOP), som er det aktive stof i Bovaer.

I stedet eksponeres forbrugerne for 3-nitrooxypropionsyre (NOPA), som er en metabolit af 3-NOP, som findes i meget lave koncentrationer. En metabolit er et stof, der dannes i kroppen under nedbrydning af et andet stof.

I følge EFSA er der ikke fundet rester af NOPA i mælkeprodukter som smør over detektionsgrænsen, hvor man ikke med sikkerhed kan påvise, om stoffet er til stede eller ej.

Se godkendelsen fra EU-Kommissionen.

Fødevarestyrelsen i Danmark godkendte bovaer i foderet til malkekøer tilbage i april 2022. Fra årsskiftet 24/25 er det et lovkrav til de danske mælkeproducenter at de bruger enten 60 mg 3-NOP pr. malkeko dagligt i sammenlagt 80 dage i løbet af kalenderåret 2025 eller bruger 48 g fedtsyrer/kg tørstof i foderrationen hele året.