Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rauff-familien trækker 60.000 grise fra Danish Crown
Fra 1. januar skruer Mads Rauff-Bjerre ned for leverancerne af slagtegrise til Danish Crown, når 60.000 grise i stedet sendes til slagtning hos Tican, det skriver Jyllands-Posten
Den samlede produktion i Rauff-familien er på 200.000 smågrise, hvoraf 40.000 eksporteres, mens 160.000 opfedes og sendes til slagtning. Dermed sendes fra årsskiftet 100.000 grise til Danish Crown og 60.000 til Tican.
Til avisen siger Mads Rauff-Bjerre, at beslutningen handler om at optimere driften og fremtidssikre virksomheden. Han har som en del af repræsentantskabet i Danish Crown også været blandt de største kritikere i den proces, der nu har ført til udskiftning af både direktør og formand, samt en større omkalfatring af bestyrelserne i selskabet, som slås sammen.
Manøvren handler dog ikke om at profitoptimere, understreger Mads Rauff-Bjerre.
- Vi er også medejere af svinefarme i blandt andet Polen og Slovakiet, og jeg må bare konstatere, at det er sørgeligt, hvor lav betalingen er for slagtegrise i Danmark. Hvis vi skulle gå efter pengene, ville det rigtige være at eksportere alle smågrisene, siger Mads Rauff-Bjerre til avisen.