Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Grubber i 40 centimeter med ny rød kæmpe
Den nye Combi-Flex grubber fra He-Va er seks meter bred, og med 12 tænder skal der en ordentlig trækhest foran, især når det er et redskab, der sættes foran et andet redskab.
Den er jo brugbar foran en såmaskine, enkornssåmaskine, såbedsharve eller discharve, så der er meget, man trækker afsted med, men også meget, man når på én gang, siger Jesper Møjbæk fra He-Va.
Noget, som har været svært, er, at man i Danmark traditionelt har kørt med 75 cm rækkeafstand i majs. Derfor skal man lave en ramme, der kan ændres, og det er udfordrende at designe noget, som kunderne også gider at justere, samt skal kunne holde til de kræfter også om mange år, derfor er den låst fast i 50 cm system som rammer mest.
Men den passer til de her 50 cm rækkeafstande, som roer sås i, og her passer den lige ind i systemet, siger Jesper Møjbæk.
Den er lavet til en arbejdsdybde på 40 cm, og dette er ikke den første model. Den første blev introduceret i England, men denne model kunne lige blive samlet op til Agromek. Den vil komme i produktion efter nytår.
Den vejer godt fire tons, så den er tung, men tung betyder ikke, at den er svær at trække, når den hænger i liften. Jeg vil sige, at den er som at trække vores Combi-Tiller MKII - det er samme antal tænder, slutter Jesper Møjbæk.