Lyt til artiklen:

Manitou-importør langede maskiner over messe-disken

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Scantruck havde under sidste uges Agromek især fokus på de røde Manitou-maskiner, som er førende med teleskoplæssere til både landbrug, industri og byggeri.

Hovedparten af de mange solgte maskiner kom fra Manitou, hvor Scantruck også viste en række af de store landbrugsteleskoplæssere. Blandt dem MLT741 og den større MLT841. I den modsatte ende af skalaen medvirkede Manitou-familiens mindste, men særdeles populære ULM412H.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Der er en ny Manitou MLT841 teleskoplæsser på vej til Sloth's Maskinstation i Bjerringbro. Kristian Sloth (til venstre) kiggede ind på Scantruck-standen og lavede en aftale med distriktschef Freddy Lange Nielsen. Pressefoto.

Komatsu og Weycor

En del af Agromek-gæsterne rettede mere blikket mod de gule Komatsu-maskiner fra Scantrucks andet helt store importmærke. Det resulterede blandt andet i, at ikke færre end fire af de solgte maskiner på messen var Komatsu-minigravere.

Maskinfirmaet kunne præsentere Komatsus første el-minigraver, P33E. Det var anden gang, modellen var med på en udstilling i Danmark. Første gang var i sommer på E&H 2024, hvor maskinen imidlertid endnu ikke var klar til salg. Det var den på Agromek, og den vakte stor interesse hos entreprenør-besøgende.

rich-media-3
Komatsu lyste naturligvis gult, og det fik mange til at stoppe op og tage ikke mindst minigraverne i nærmere øjesyn. Dem blev der solgt fire af på Agromek. Pressefoto.

Ingen Agromek uden Weycor. Den tyske producent af gummihjulslæssere har været på Scantruck-programmet siden 2006, indtil 2016 under Atlas-navnet. Maskinerne har derfor plads både i mange landbrug og på byggepladser.