Abonnementsartikel

- Ved 10-12 kilometer i timen lander gyllen i rillerne, og ved at lade hjultrækket på vognen køre så snart, vi rammer marken, undgår vi hjulslip, fortæller Mikael Klejnstrup om det at lave et godt stykke arbejde på de kære græsmarker

De faste kørespor giver færre køreskader. Og PG 25 Samson-vognen hos Erling Kjærs Maskinstation har også hjultræk på den ene af de tre aksler for at skåne græsmarkerne. Det handler nemlig om at lave et godt stykke arbejde.

Mikael Klejnstrup fra Erling Kjærs Maskinstation har kørt maskinstation i 19 år – de to seneste år hos Erling Kjær, og han er garvet chauffør, når det gælder gyllekørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år kører han med maskinstationens nye selv-konstruerede, 14,5 meter brede nedfælder. Og det går rigtig godt, med et godt resultat i marken til følge.

- Jeg kører omkring 10-12 kilometer i timen, men jeg kommer over det samme areal, som dem, der kører 16 kilometer i timen med en otte eller ni meter bred nedfælder. Med 10-12 kilometer i timen sprøjter gyllen ikke op fra rillen, hvilket er højst uhensigtsmæssigt, forklarer Mikael Klejnstrup.

Han ligger nu på en kapacitet på omkring 90 kubikmeter i timen, mens kapaciteten med en otte meter nedfælder i gennemsnit var på 62 kubikmeter i timen.

- I mine øjne er en traktor med en gyllevogn lige så skånsom på græsmarken som en trehjulet. Det er mere et synsbedrag, siger han.

Træk på gyllevogn

Gyllenedfælderen er konstrueret for at maskinstationen kan praktisere faste kørespor i græsmarkerne, for det kan hæve udbyttet og skåne de følsomme grønne arealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligeledes er der hydraulisk træk på gyllevognen, så en del af traktorens effekt overføres der til. Det reducerer risikoen for hjulslip på marken, og Mikael Klejnstrup benytter stort set altid hjultrækket.

Da Maskinbladets udsendte var med chaufføren i marken, overvågede vi brændstofforbruget i Fendt 936-traktoren med henholdsvis hjultrækket slået til og fra ved 1.000 omdrejninger på pto’en og 10 kilometer i timen. Det skete på en flad mark, hvor den manglende regn efterhånden havde gjort jorden hård.

Uden hjultræk var forbruget 55-56 liter i timen, mens forbruget med hjultrækket slået til lå på 58-60 liter i timen. Hastigheden forblev 10 kilometer i timen uanset påvirkningen fra hjultrækket på vognen.

- Lige her, hvor jorden er hård og tør, er der intet hjulslip, selvom vi ikke kører med hjultrækket på vognen koblet til. Men vi vil hellere bruge det ekstra brændstof og være sikre på, at vi ikke laver skader på jorden, end vi vil spare på brændstoffet.

- Pludselig rammer vi et sted, hvor der måske er brug for hjultrækket, og i stedet for at slå det til og fra, så er vi altid på den sikre side, påpeger Mikael Klejnstrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvkørende synsbedrag

Og traktoren med en gyllevogn er Mikael Klejnstrups foretrukne redskab, når det gælder nedfældning af gylle. Han mener, at den megen ros til de selvkørende nedfældere til dels er et synsbedrag.

- Vi har selv haft en tre-hjulet selvkørende nedfælder på 14,5 kubikmeter. Vi kørte med tre bars tryk i dækkene, for at de kunne holde, men på gyllevognen har vi 1,3 bar i dækkene, mens trykket på traktoren er 1,2-1,3 bar.

- Det er jo det første dæk, der laver skaden, og en tre-hjulet maskine trykker tre steder, mens vi kun trykker to steder.

- Jo, det syner af mere spor i marken med en traktor og vogn, men det er kun fordi, der ikke er noget til at trykke i midten af sporet. Det betyder ikke nødvendigvis, at belastningen på arealet er mindre. Det er i nogle tilfælde blot et synsbedrag, der får folk til at tro, at en selvkørende maskine trykker mindre, vurderer Mikael Klejnstrup.

Nu sværger maskinstationen til de faste kørespor i marken. Hvordan det fungerer, kan du læse om i en anden artikel her i avisen.