Lyt til artiklen:

Agromeks kedeligeste produkt hitter: Batteriløsning sparer penge, når strømmen er dyr

00:00
Hastighed: ???x
03:39

- Der må da være en sammenhæng i, at vores produkt er et hit, når vi kan have folk gående forbi standen og tage billeder af en hvid kasse, og bagefter hoppe ind og spørge, hvad de faktisk kan spare i strøm ved denne batteriløsning der er med til at spare på strømmen i de dyre timer af døgnet, siger Morten Andersen fra Sveigaard.

Ifølge Sveigaard-folkene er det nok det kedeligste produkt på Agromek at høre om, men også utrolig spændende alligevel hvis man har sin pengepung kært, for der er mange penge at spare for landmanden, eksempelvis i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lager dit strøm og brug når det er dyrt

Hver enhed (hvid boks) har en kapacitet på 15 kWh batteri. Man kan bygge otte enheder sammen i en serie, hvilket giver en samlet kapacitet på op til 120 kWh. Dertil kommer seks invertere fra hollandske Victron Energy, der styrer batteriet og giver mulighed for en samlet effekt på 24 kW.

Systemet er designet til dem, der allerede har et solcelleanlæg på ejendommen, så de ikke behøver at skifte de eksisterende invertere ud til en hybrid-inverter, som det ellers kræves ved installation af et helt nyt solcelleanlæg med batteripakke.

- Mange tror, at det er nødvendigt med en hybrid-inverter, der hænger sammen med batteriet, men det behøver vi ikke her. Vi laver en selvstændig installation, hvor batteriet har sin egen inverter. På den måde kan man lade sit eksisterende solcelleanlæg sidde og blot koble batteriet sammen med det, forklarer Morten.

rich-media-3
Den hvide boks her er blot batteriet og har ikke som sådan nogen anden funktion end at lade op og aflade igen strømmen. Foto: Esben Henneberg.

Hitter på messen

- Det, der får den til at hitte, er ikke så meget de 120 kWh i kapacitet, men at den kan lade og aflade med 24 kW i timen. Det hjælper jo ikke at have en stor batterikapacitet, hvis det ikke kan lade eller aflade hurtigt nok, siger Morten.

Det er nemlig afgørende, at batteriet kan oplades hurtigt, når solcelleanlægget overproducerer. Hvis det ikke lader hurtigt nok, opsamler det ikke alt overskuddet, men det kan dette anlæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Et eksempel er en svinebonde, der bruger 24 kW i timen. Det betyder, at han kan være fuldstændig selvforsynende i fire timer alene på batteriet. Det kan han så udnytte i de dyre timer mellem klokken 17 og 21, hvor strømprisen er rigtig høj, fortæller Morten.

En svinebonde, der bruger 24 kW, vil derfor kunne dække sit forbrug i de dyre timer på "gratis" strøm, eller i hvert fald strøm, der er produceret i løbet af dagen med solcellerne, og så gemt til senere på dagen, hvor der ikke produceres ny strøm

rich-media-5
Her er den invetere der bruges fra Hollandske Victron Energy, som giver mulighed for at styre strømmen. Foto: Esben Henneberg.

Overskud sommer og opladning når det er billigt

Batteriet kan bruges hele året og udnyttes effektivt.

- Om sommeren oplader batteriet med overskud fra solcellerne, mens det om vinteren oplader fra elnettet, når strømmen er billigst. På den måde kan man altid have billig strøm om aftenen, siger Morten.

- Det, der gør det rentabelt at installere anlægget, er, at strømmen kan bruges hele året rundt. Der findes mange andre mærker på markedet, især fra Østen, men vores er fra EU. Den skarpe pris og det faktum, at det ikke kræver et abonnement, er nok også med til at trække folk ind på standen. Dertil kommer, at de 24 kW, der kan lukkes ud, er en klar fordel, slutter Morten.