Lyt til artiklen:

Købte opdateret Kvik Killer, men så den først på Agromek

00:00
Hastighed: ???x
01:53

CMN Maskintec viser en opdateret fire meter liftophængte Kvik Killer på Agromek, og blandt de gæster, som besøgte standen, var Kristian Skovdal og Mogens Hansen fra Romsdal Landbrug ved Give, som før Agromek købte den nye model og på Agromek fik det første kig på den.

De skal anvende den nye Kvik Killer på deres økologiske landbrug og konstaterede at den levede fuldt op til forventningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midtjysk Maskinstation besøger nyindkøbt  Disc Seeder på Agromek

Se også:

Midtjysk Maskinstation besøger nyindkøbt Disc Seeder på Agromek

- Det har været spændende at se maskinen i virkeligheden efter at have fulgt udviklingen tæt. Vi er imponerede over de mange forbedringer og glæder os til at komme i marken med den, siger Mogens Hansen.

Han suppleres af Kristian Skovdal, som fortæller, at de har brugt Kvik Killer i næsten 20 år.

- Den nye model sætter helt nye standarder. CMN Maskintec har virkelig lyttet til vores ønsker og leveret en maskine, der både er skånsom mod jorden og effektiv i drift, siger han.

Den opdaterede Kvik Killer er designet med flere nye funktioner. Der er fleksibel placering af bærehjul, som giver større frihed til at tilpasse maskinen til forskellige arbejdsforhold. Den er også forsynet med stenudløser i rotorskærmen, hvilket skal forlænge maskinens levetid og sikre problemfri drift. Endelig er der en rustfri dobbeltplade i rotorskærmen, som skal reducere behovet for vedligeholdelse og øger holdbarheden.

Genvalg til opdateret Kvik Killer

Se også:

Genvalg til opdateret Kvik Killer

Maskinen arbejder desuden med en langsommere rotorhastighed end andre maskiner på markedet, oplyser CMN Maskintec, som mener, at det er en vigtig faktor for bæredygtige landbrug som Romsdal.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den skånsomme behandling af jorden bevarer både jordstrukturen og biodiversiteten, vurderer CMN Maskintec.