Lyt til artiklen:

Landbrug køber 15 Fendt med i alt 5000 hestekræfter

00:00
Hastighed: ???x
01:50

Gindeskovgård har investeret i 15 nye Fendt, som skal afløse ejendommens syv eksisterende Fendt og otte traktorer af et andet mærke. Det indebærer samtidig, at bedriften opgraderer med cirka 1.000 hestekræfter.

Om valget af lige netop Fendt fortæller ejer Bo Larsen, at dels har man i forvejen gode erfaringer med Fendt, dels efterspørger chaufførerne den komfort og køreoplevelse Fendt tilbyder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fruedal Agro vil strømline maskinparken med ni spritnye Fendt

Se også:

Fruedal Agro vil strømline maskinparken med ni spritnye Fendt

Gindeskovgård driver cirka 3.300 hektar. Heraf er de cirka 1.100 hektar med kartofler, mens resten er kornafgrøder. Driftsfilosofien er, at det gerne må være stort, men det skal også være enkelt.

De mange traktorer udgøres af en Fendt 1050, to Fendt 942, to Fendt 936, fire 933 og nogle fra Fendt 700 serien samt en enkelt af de helt nye 4-cylindrede Fendt 620'er. Valget af de mange forskellige modeller begrundes i forskelligheden af gårdens opgaver. Der er nu engang stor forskel på at trække en kæmpestor dybdeharve eller kartoffeloptagerne og at flytte vandingsmaskiner.

Det er Peder Clausen fra TBS Holstebro, der har håndteret handlen for den store Fendt-forhandler. Selv om han har over 20 års erfaring med traktorhandler, så er den her helt i toppen, hvad antal enheder og hestekræfter angår. Til trods for det, har forløbet været relativt kort.

Her får Fendts nye el-traktor flest nysgerrige blikke fra

Se også:

Her får Fendts nye el-traktor flest nysgerrige blikke fra

- Folkene fra Gindeskovgård er skarpe på deres behov, og så har resten jo været koncentreret om at få enderne til at mødes, så vi kunne lave en handel, begge parter kan leve med, siger Peder Clausen.