Driftslederen på Kildelund, Mads Dalby, er fortaler for god hygiejne i staldene. Faktisk så meget, at han sammenligner den 830 søer store besætning ved Hadsten med et sygehus. Ikke at grisene på stedet er syge, men at hygiejnen i en stald bør være den samme som på et sygehus.
- Her på stedet bruger vi mange kanyler. Når vi eksempelvis vaccinerer vores søer, så bruger vi én kanyle pr. so. Vi spritter tandsliberen af efter hvert kuld grise, bruger èn kanyle til et hold smågrise, og skifter skalpel efter få hold kastrerede grise. Vi kan jo heller ikke forestille os, at man på sygehuset får en injektion med en kanyle, der har været brugt til andre, og sådan tror jeg, vi skal tænke lidt i vores besætninger, mener Mads Dalby.
Ved indgangen til hver enkelt farestald er der skift af fodtøj, og der er strøet desinfektionspulver på gangene, og især ved indgangen ligger der et godt lag.
? Vi kan jo heller ikke forestille os, at man på sygehuset får en injektion med en kanyle, der har været brugt til andre, og sådan tror jeg vi skal tænke lidt i vores besætninger ?
Strøelse holder huler og smågrise tørre
For fem år siden kom der en sælger rullende ind i indkørslen, som blandt andet havde noget strøelse med, lavet af snittet raps. I forvejen brugte man på stedet træmel i hulerne, men Mads Dalby blev overtalt til at prøve rapsstrøelsen, og det har han ikke fortrudt.
- Vi startede med at bruge rapsstrøelsen fra AJ Energi og Strø i farestalden, hvor vi smider det ind i smågrisehulen inden faringen. Ovenpå strør vi en smule desinfektionspulver. Det fungerer rigtig godt, blandt andet fordi det har en højere vægtfylde end det træmel vi brugte tidligere. Det gør, at det er nemt at kaste ind i hulerne fra gangen af, og er også medvirkende til, at det bliver liggende i hulerne, og ikke bliver trukket med ud i resten af farestien, fortæller Mads Dalby.
- Så fylder vi op et par gange i løbet af ugen, hvor vi smider en enkelt skovlfuld op i hulen. Vi strør kun desinfektionspulver ovenpå første gang, men kan finde på at blande lidt kartoffelmel i, hvis der er kuld med diarré, fortæller Mads Dalby, der tilføjer, at det desuden er et meget blødt produkt.
Stor vandbindingsevne
Mads Dalby har selv lavet nogle små forsøg med produktets vandbindingsevne, hvor han har kunnet konkludere, at rapsstrøelsen tydeligvis har kunnet suge mere vand end det tidligere anvendte træmel.
- I de forsøg hvor vi har set på rapsstrøelsens evne til at suge vand, er vi kommet frem til at det kan suge fem gange sin egen vægt, fortæller Arne Sønderbæk fra fimaet AJ Energi og Strø.
- Det binder ligesom væsken meget bedre til sig, og der drypper ikke vand fra det når man løfter det op, sammenlignet med eksempelvis spåner. Produktet har desuden den store fordel, at det ikke binder til betonen, eller hvad man nu har som underlag. Jeg tror vi alle kender til problemet med halm, der nærmest sidder fast i gulvet når man skal vaske, siger han og uddyber:
- Vi har kendskab til flere, der har sparet mange timer på rengøring, for rapsstrøelsen kan nærmest bare skylles af underlaget. Vi kan ikke helt forklare, hvad det er der gør det, men måske det har noget at gøre med at raps er olieholdigt, og derfor ikke sætter sig fast, funderer Arne Sønderbæk.
Flere staldafsnit følger trop
Efter at have haft gode resultater med rapsstrøelsen i farestalden, blev det efterhånden taget med rundt i de andre staldafsnit. I klimastalden bliver det brugt som strøelse ved opstart, hvor det bliver smidt ind under overdækningen sammen med halm.
- Vi bruger ikke meget i klimastalden, måske en enkelt bigbag om året. Det er meget drøjt i brug, og har en rigtig god sugeevne i forhold til træmelet vi brugte tidligere, siger Mads Dalby om besætningen, hvorfra der årligt produceres omkring 21.000 slagtesvin, og hvorfra der desuden bliver solgt cirka 4.000 styk 30 kgs grise.
Også slagtesvinene bliver startet op med rapsstrøelsen, der ifølge Mads Dalby gør, at de vender stierne rigtigt, og altså ikke sviner nær så meget.
Forsøg med foder
Også de drægtige søer er glade for strøelsen.
- Søerne får halm i halmhække, men vi smider også en smule af noget lidt grovere rapsstrøelse ind til dem, og det er de rigtig glade for, fortæller Mads Dalby.
Faktisk er søerne så glade for det, at Mads Dalby overvejer at lave et forsøg med at blande noget af strøelsen i søernes foder, for på den måde at give noget fylde i maverne og derved få roligere søer.
- Vi vil gerne have udvidet vores foderlade, så der kan blive plads til at have rapsstrøelsen derinde også, gerne i et påslag. Som det er nu, bliver vognene med strøelsen hentet med en traktor, som fylder vognen op ovre i laden, så lige nu er det ikke rigtig muligt. Men på sigt kunne det være meget interessant at lave forsøg med det i foderet, mener Mads Dalby.
Der er allerede andre, der har taget skridtet, og forsøger sig med strøelsen i foderet til de drægtige søer.
- Vi har en enkelt besætning der bruger strøelsen med en iblandingsprocent på tre i deres tilskudsfoder, og de foreløbige resultater viser, at det giver nogle roligere søer i drægtighedsstalden, fortæller Arne Sønderbæk, der også har andre kommende projekter i støbeskeen der omhandler grovfoder til søer, og særlige automater til rapsstrøelsen. Noget der bliver spændende at følge fremover. ?
