Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kim og Michael gør hverdagen nemmere
Kim Brejner Kristensen, automationsingeniør og Michael Hjul Jensen, elektriker, udgør til sammen JK El & Automation. I virksomheden arbejder de med automationsløsninger, og konceptet er, at det skal være enkelt at bruge.
- Vi har lavet en case, hvor vi har pumpestationer til et biogasanlæg, hvor vi pumper gylle mellem forskellige gårde og gylletanke. Den løsning sparer en del vejtransport, fortæller Kim Brejner Kristensen.
Samme setup har makkerparret også lavet til fodersiloer, hvor der skal pumpes foder mellem siloer og stalde. Løsningen med sensorer, pumper og ventiler bliver enkelt præsenteret på et dashboard, som med fuldt overlæg skal se enkelt og simpelt ud.
På den måde kan en landmand, der både har automation til fodersiloer og pumpning af gylle, have to skærmbilleder, der præsenterer sig ens, og hvor funktionerne og knapperne er de samme hele vejen igennem.
- Præsentationen på skærmen er den samme, knapperne sidder, hvor de plejer, og de ligner hinanden. På den måde er det også nemt at sætte nye medarbejdere i gang, siger Kim Brejner Kristensen.
Automationen tillader også at hver enkelt motor, ventil og føler i systemet kan styres manuelt, hvis man vil køre systemet på en særlig måde, eller hvis en ventil eller pumpe har nedbrud.
- Hvis der skulle være et nedbrud, så undgår vi også en elektriker, der skal ud sent om aftenen, for det er altid der nedbrud sker, og finde fejlen og lave en lus i tavlen. På vores skærm kan landmanden selv lave lusen, og køre videre, og så ringe til en elektriker, når der er tid og få bestilt en ny føler, forklarer han.
Også følerne er der tænkt over, for selv om følerne fra start bliver indstillet af JK El & Automation, så vil en udskiftning af en føler ikke kræve indstilling forfra.
- Vi bruger følere fra EFM, hvor de indstiller som vi laver fra start ligger i føleren. Men hvis den går i stykker, kan man tage en ny føler fra hylden og sætte til, og så ligger de gamle indstillinger også i softwaren, som automatisk lægger indstillingerne i den nye føler, siger Kim Brejner Kristensen.
Skulle der være brug for support kan JK El & Automation også tilgå et setup fra deres kontor, og herfra guide landmanden sikkert i mål.