Lyt til artiklen:

Agromekdirektør: Mit humør er steget i takt med bippene ved indgangen

00:00
Hastighed: ???x
05:51

Agromekdirektør Claus Hermansen smiler fra øre til øre. Efter en vellykket åbningsdag, en brag af en fest for 1.000 indbudte gæster tirsdag aften, rekordbesøgstal tirsdag og onsdag og positive tilbagemeldinger fra alle udstillere har direktøren ro i maven og glæder sig til de næste to Agromek-dage.

- Når man som vi afholder en messe hvert andet år, så er det altid forfra. Vi er lige håbefulde og spændte hver gang. Så det er glædeligt, at vi er kommet så godt fra start de første to dage, siger Claus Hermansen i en kort pause, inden han igen skal rundt i messehallerne og hilse på gæster og udstillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På selve åbningsdagen er der altid premierenerver på, fortæller direktøren. Går alt nu som det skal, og er alle forbedret.

rich-media-2
1.000 udenlandske gæster hyggede sig tirsdag aften til fælles julefrokost. Pressefoto: Agromek/Lars Moeller

Fødevareminister Jacob Jensen (V) klippede snoren tirsdag morgen og understregede i sin tale, at landbruget skal udvikles ikke afvikles.

- Ministeren viste stor interesse for udstillerne. Han var med rundt på standene i cirka to timer, hvor han blandet andet besøgte Brøns for at høre om droner og Lely for at høre om opsugning af kvælstof. Det er en minister, som selv er landmand, og det er tydeligt, at han er godt inde i stoffet. Han er meget interesseret og lyttende. Jeg tror, han oplevede, at omstillingen af landbruget ikke er en teoretisk omstilling, men en meget konkret omstilling, som foregår her og nu, fortæller Claus Hermansen.

Award med guldregn

Claus Hermansen glæder sig også over, at afviklingen af Agromek Award blev afviklet på en god måde.

- Selvfølgelig kan alle ikke vinde, men det er mit indtryk at alt klappede, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

17.000 gæstede Agromeks andendag

Se også:

17.000 gæstede Agromeks andendag

- På åbningsdagen er der særlig pres på, der er meget, der skal klappe efter en fastlagt tidsramme. Heldigvis gik alt godt og efter en snor, siger han.

Rekordbesøgstal

Claus Hermansen kan de nøjagtige besøgstal for messen første to dage. Han kan løbende sammenligne tallene dag for dag med besøgstallene fra 2022 fra den oversigt over alle messedagen, han har sin bukselomme.

- Jeg er meget imponeret over tallene. Onsdag havde vi en næsten 20 procent stigning i besøgstallene. Det skal være en af vores store dage, både fordi vi har længe åbent, og fordi der er fri adgang fra klokken 16. Jeg stod selv i den første åbningstime og kiggede på gutterne ved indgangen for at høre på de mange bip. Efterhånden som antallet af bip steg, steg mit humør også, fortæller han.

Rekordsalg: Sekscifret beløb er brugt på John Deere-merchandise på én enkelt dag

Se også:

Rekordsalg: Sekscifret beløb er brugt på John Deere-merchandise på én enkelt dag

Antal af besøgende blev ved med at stige hele dagen. Da messen sluttede klokken 20 lød besøgstallet på 17. 135.

I følge Claus Hermansen står besøgstallet på mange måder i kontrast med strukturudviklingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fødevareministeren sagde i åbningstalen, at vi i Danmark er gået fra 140.000 bedrifter i 1975 til lige godt 6.000 bedrifter i 2024. Men på trods af den udvikling er der en en positiv optimisme i landbruget, fortæller han.

Maskinstation ville egentlig kun købe fire traktorer, men endte med 10

Se også:

Maskinstation ville egentlig kun købe fire traktorer, men endte med 10

Han forklarer også optimismen og opbakningen fra de besøgende og udstillerne med, at der efter aftalen om grøn trepart er faldet ro på fremtiden for landbruget.

- Vi har været inde i en lidt urolig tid med mange ubekendte. Men nu er vi på den anden side af inflationen, og landbruget har fået udstukket nogle rammer, som de kan arbejde og planlægge ud fra og det giver ro, siger han.

Stolthed hos udstillerne

Agromek har i år satset massiv på markedsføring. Messen har mandet op på bemandingen og har også ansat en salgschef, som messen ikke tidligere har haft.

- Det er altid sådan, at det man har fokus på, det vokser, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Traktorens comeback på Agromek

Se også:

Traktorens comeback på Agromek

Dertil har messen indgået aftale med en række influencere om at promovere messen på de sociale meder overfor de unge i landbruget.

- Vi oplever i år, at vi har været mere i medierne. Vi har simpelthen fået en langt større opbakning, både fra medier og fra udstillerne. Vi har i år gjort vores logo og markedsføringsmateriale mere tilgængelig. Og det har givet bonus. Rigtig mange udstillere har brugt vores logoer på hjemmesider og i materiale. I det hele taget oplever vi en stolthed og glæde fra deres side over, at de er en del af Agromek. De har givet den fuld skrue, siger han.

Stor opbakning fra maskinhandlerne

Agromek 2024 oplever en større interesse fra maskinhandlerne end i 2022, og det glæder direktøren.

- Vi har mange flere mærker med i forhold til i 2022. Stort set alle traktormærker på det danske marked er repræsenteret på messen. Det er betyder helt sikkert noget for både os og for gæsterne, at de store maskinforhandlere og importører er synlige på messen. Alle i branchen elsker store maskiner og at sparke dæk, siger Claus Hermasen.

Håndslag på Agromek: Landmand køber to af de store fra Case

Se også:

Håndslag på Agromek: Landmand køber to af de store fra Case

Fest for 1.000 gæster

Claus Hermansen glæder sig også over, at aftenfesten i kongrescentret på åbningsdagen forløb efter planen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et kæmpe logistisk set-up, hvor alt skal klappe. Det kolde mad skal være koldt, og det varme mad skal være varmt. Det var en fantastisk fest, hvor alle de inviterede gæster var iklædt grønne nissehuer. Festen er en god lejlighed for vores udstillere til at invitere deres udenlandske gæster og kunder til én stor fælles fest, hvor de kan hygge sig og netværke, fortæller han.