Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Rekordsalg: Sekscifret beløb er brugt på John Deere-merchandise på én enkelt dag
På den travle onsdag under Agromek kunne John Deere-shoppen, da dagen var omme, sætte en streg under 100.000 kroner i omsætning på én enkelt dag.
- Der har bare været ryk på, og standen har været proppet fra start til næsten slut i går. Det var da lige før, vi ikke fik spist på dagen, siger Heidi Soppeland, der står i shoppen.
Der er alt, hvad hjertet begærer i shoppen, og noget af det, man bedst kender fra John Deeres er tøj, legetøj og nøgleringe. Men det er noget, som folk bare gerne vil have.
- Det, der er gået allerbedst, er jakker, veste, huer, kasketter og strømper. Mange familiefædre har skullet have jakker til deres børn, når de var forbi standen. Og så har vi vores onlineshop, som også har boomet gevaldigt. Så ikke bare den fysiske forretning, men også online er det gået på fuld skrue, siger Heidi Soppeland.