Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Lunde viser ny treakslet topmodel fra Demmler
Den danske importør og forhandler af de tyske Demmler-vogne, kan på Agromek præsenterer en helt ny model af deres kendte afskubbervogne. Vognen er treakslet og rummer hele 70 kubikmeter.
Vognen er ny på dansk jord og den er 10 kubikmeter større end den tidligere topmodel. Den leveres på høje 750/60R30.5 hjul, som ikke er set før på en Demmler-vogn.
Vognen er nydesignet med en kraftigere kasse, der har en kraftigere overlægger på toppen af kassen, som sikrer, at vognen ikke bliver skæv, når der læsses af.
- Vognen er nydesignet og gjort en del kraftigere, eftersom vognen også er blevet længere. Den kan lovgivningsmæssigt ikke blive længere nu, da den måler 14 meter total, så der er sat en meter mere i længden i forhold til den gamle. Akslerne er rykket frem, så selvom den er længere, er den stadig manøvredygtig, fortæller Leo V. Pedersen, der er indehaver af Lunde Maskincenter.
Den nye vogn har også fået en stærkere slæde til aflæsning, der har fået flere støttepunkter. Den går længere tilbage i kassen, og den er bedre styret sidevejs. Vognen kan også udstyres med vægt, så man kan registrere hvert enkelt læs.
Hjulstyringen kan både vælges som direkte mekanisk og den simple fritløbs type, men der anbefales den mekaniske. Det er også en nydesignet del af vognen, hvor stængerne til hjulstyringen nu sidder tættere på trækket, så der opnås bedst mulig manøvredygtighed.
Der er også mulighed for at montere hjultræk fra Hydra Specma, som monteres på den midterste aksel, og som styres ved hjælp af Isobus. Hjultrækket kører på lavtryk, så selv ved lave hastigheder er der fuld effekt.
Der har været kørt demo med tre af den nye model rundt i Danmark i år, hvor der har været rigtig god respons fra brugerne, der fremhæver den større kasse og den store hjulmontering uden at kompromittere manøvredygtigheden.
Vognen, der vises frem på standen, er allerede solgt til Staulund Agro, som skal bruge vognen til korn, kartofler og grovfoder.