Lyt til artiklen:

Finsk stensamler gør livet nemmere hos AP Grønt

00:00
Hastighed: ???x
02:43

Hos AP Grønt i Nordsjælland dyrker de babyleaf, hovedsalat og specialafgrøder på knapt 400 hektar. Når den samme jord bliver sået to til tre gange årligt, og derfor bliver jorden hyppigt fræset, pløjet og grubbet, ligesom bedformere også er hyppige gæster på jordene.

- Og når vi så har mange sten, så giver det slid på bedformerne, siger René Larsen, der er driftsleder ved AP Grønt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til denne sæson har de dog været forbi Engros Concept, hvor de har købt en seks meters Kivi-Pekka 6-stensamler, og den har hjulpet gevaldigt på produktiviteten, siger driftslederen.

- Onsdag høster vi det allersidste spinat, og der kører vi med en selvkørende spinathøster, med en kniv lige over jorden. Bag den sidder et bånd, også lige over jorden, og når det rammer en sten, så er det simpelthen flænset, siger René Lars og fortsætter:

- Det koster os normalt nogle bånd i løbet ad sæsonen, men i år har vi hånden på hjertet ikke mistet en eneste.

rich-media-2
På firmaets stand troner en 6-meters model ved siden af en på 3,3. Foto: Theis Meilby Eriksen.

Et mistet bånd giver enten et driftsstop, når en mindre flænge skal syes, eller et større driftsstop, hvis det helt skal skiftes. Ligeledes peger René Larsen på, at også såmaskinen til babyleaf sparer nogle tæsk, og dermed også sliddele og driftsstop.

- Vi trækker bare stensamleren med en 130-hestes Case IH, for den kræver ikke mange heste. Samtidig har vi GPS på for at udnytte hele bredden. Og den tager virkelig alt, for vi har en 40 millimeter sold på, siger han om Kivi-Pekkaen, som har været over nogle arealer ikke bare en men to gange i sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Enkle maskiner

Hos Engros Concept fortæller medejer Arne Nielsen, at stensamlerne er blevet ganske populære.

- Vi startede med dem for tre år siden, det første år var hårdt. Så fik vi åbnet lidt op for det, og i dag har vi 12-13 maskiner ude og køre. En enkelt på 3,3 meter, og ellers er det 5, 6 og 7 meters maskiner, siger Arne Nielsen.

Han er glad for finnerne, idet de kommer fra et land, hvor man i den grad kender til problemer med sten.

- Det er gennemprøvet, og så er den speciel ved at være så manuel. Den kræver ikke mange heste, for den har ikke en masse dikkedarer, forklarer han.

Effektbehovet på en 6-meters stensamler er kun 80 heste, og selvom den er "uden dikkedarer", kan de leveres med isobus, så man kan bruge en sensor, så stensamleren selv følger jorden, og løfterne armene, hvis de falder i omdrejninger.

rich-media-5
Arne Nielsen og Lene Pedersen, der sammen ejer Engros Concept. Foto: Theis Meilby Eriksen.