Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Lunde etablerer skov i én arbejdsgang
Lunde Maskincenter kan på Agromek vise en løsning til direkte etablering af skov, der plantes mere naturligt og uden stort forarbejde. Det sker med deres egenproducerede Biorotor, som de har fundet flere forskellige løsninger til.
Biorotoren river alt øverlig materiale op i luften, hvor jord og sten vil lande, så plantemateriale kan lægge sig øverst og tørre ud. En plade bagerst styrer, hvor højt materialet kan smides op i luften, hvorpå Lunde Maskincenter har udviklet en såenhed, der kan blæse frø ud i jorden, så de blander sig naturligt i jorden.
Så-tudene sidder hele vejen over bredden på maskinen, og blæser frøene så uens ud som muligt, og det giver et naturligt såbillede. Så enheden er udviklet til mindre frø, men Leo V. Pedersen, indehaver af Lunde Maskincenter, fortæller at de har en løsning til større frø som agern og nødder.
- Den version, vi viser frem, er den simple udgave, der kun kan så mindre frø, men jeg har allerede en udgave klar derhjemme, hvor vi kan blande de små frø med større frø som agern og nødder. Det sker med et y-stykker der sættes i forlængelse af røret. De mindre frø kommer i, så der kan sås begge dele samtidig, eller hver for sig alt efter kundens ønske, siger Leo V. Pedersen.
Leo V. Pedersen fortæller også, hvordan han allerede har fået gode resultater med at lukke bagepladen og så-bakke ind i mandshøje træer og buske, som bliver bukket ned og knust i rotoren, som så kaster materialet bagud og jævnt ud i jorden.
Store arealer med skov og fri natur
- Vi ser jo en mulighed for, at dette kan blive rigtig interessant i større skala, nu hvor trepartsaftalen er i hus, og der skal etableres store arealer med skov og fri natur. Det skal jo helst ikke betyde, at så store arealer skal dybdepløjes, før der kan etableres skov. Det syntes jeg vi har fået skabt en rigtig god løsning på med dette setup, der giver mulighed for at så træer og lignende uden at skulle bearbejde jorden først, siger Leo V. Pedersen.
Derefter køres der frem i samme træk og arbejdet i jorden som normalt og samtidig sået de ønskede træer eller planter i materialet der er blandet i jorden.
Lunde Maskincenter præsenterede for flere år siden deres egen udviklede og producerede Biorotor som en løsning til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De har siden selv kørt ud med to maskiner og fjernet blandt andet klitroser langs stranden for kommunen for, at gøre plads til marhalm og andre planter, der ellers ikke kan konkurrere med klitrosen.
Biorotoren er utrolig kraftig bygget hele vejen igennem, så den kan bruges til diverse opgaver uden at den bliver ødelagt. Rotoren drives af tre remme, der manuelt strammes, og der er udviklet løsninger med driftssikkerhed i tankerne. Maskinen findes i tre og fire meters arbejdsbredde i liften og en seks meter bugseret udgave.





