Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Undgå fradrag: 3D-kamera får de rigtige grise til slagtning
En vest med en tablet og en futuristisk udseende pistol udgør en af Cooperls store nyheder.
Pistolen er dog kun et 3D-kamera, navnet på nyheden er Optiscan og det skal hjælpe med at de rigtige grise sendes til slagtning, og de kedelige fradrag undgås, det fortæller Tom Haasen, der er sælger i firmaet.
- Optiscan kan veje slagtevsin, og vejer baseret på en algoritme, der tager tre punkter på dyret. Et foran, et midtpå og et bagerst. Udfra de punkter laver den en silhouet af grisen, og måler punkternes højde i forhold til gulvet, siger Tom Haasen.
Alt det foregår automatisk, bare man peger på grisen og sørger for at systemet er orienteret om, hvilken ende af grisen der peger fremad i forhold til den, der måler.
Output er at skærmen viser en silhouet af grisen samt skriver vægten på dyret. Og vægten findes med 98 procents sikkerhed, baseret på 600.000 katalogiserede vejninger indbygget i systemet.
- Denne algoritme virker på slagtegrise fra 25 til 150 kilo, og vi har også en algoritme til søer, som virker op til 350 kilo. Den til søer har en sikkerhed på 8 kilo, siger Tom Haasen.
Når systemet skal orienteres om, hvilken vej grisen vender, gøres det blot ved at trække pistolen opad eller nedad, og så ændres pilen på skærmens retning.
- Det giver mindre stress. Man tager vesten på, går ind i stien, og vejer alle grisene. Vil man have arbejdsro sætter man en spand med halm, som grisene fokuserer på. Og så kan man sikre, at alle grise leveres uden fradrag, siger Tom Haasen.