Lyt til artiklen:

Bednar-familiens danske forbindelse fandt vej ud under jerntæppet

00:00
Hastighed: ???x
04:44

Den tjekkiske maskinproducent Bednar har på ganske få årtier udviklet sig til at være en stærk leverandør til professionelle landbrug i hele verden.

Det er dels på grund af en særlig dansk forbindelse og det tætte samarbejde med Danish Agro Machinery, og de mange danske landmænd, som koncernens medarbejdere er i kontakt med hver eneste dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På den danske importørs store stand på Agromek i Hal F fremvises blandt meget andet og selvfølgelig den nyeste generation af Bednars Matador såmaskiner.

En maskine, der netop er solgt til Mariesminde Landbrug sammen med en Bednar Omega såmaskine, tre Bednar harver, en entreprenørvogn fra Fliegl og tre halmriver og to halmvendere fra Claas. Og så lige en Claas Xerion 12.650 til en vejledende listepris på 5,4 millioner kroner.

Første flagskib fra Claas solgt i Danmark

Se også:

Første flagskib fra Claas solgt i Danmark

Bednars administrerende direktør, Jan Bednar, er også med på Agromek. Og når man taler med ham, så er det ikke svært at forstå, hvor meget Danmark og de danske landmænd har betydet og stadig betyder for ham og hele Bednar-familien. Det stikker dybt.

- Første gang jeg nogensinde så havet var jeg tolv år. Det var i 1991, og jeg var på min første ferie uden for Tjekkiet. Det var hos min faster og onkel, der bor ved Nr. Hostrup i Sønderjylland. Der er to ting, der stadig står helt lysende klart for mig den dag i dag, og det er synet af Vadehavet og vores tur i Legoland. For en dreng, der voksede op under jerntæppet, var det som at se paradis, fortæller Jan Bednar om sin første tur til Danmark.

Uventet romance

Vi skal dog længere tilbage i tiden for at finde starten til Bednars danske forbindelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under den kolde krig blev Tjekkoslovakiet som bekendt holdt i et kommunistisk jerngreb af Sovjetunionen. Umiddelbart var det umuligt for indbyggerne i østblokken at rejse til de vestlige lande og udviklingen stod derfor næsten stille under det planøkonomiske regime. Ikke mindst i landbruget.

Matadormix hos Bednar

Se også:

Matadormix hos Bednar

- Under kommunismen i 1970'erne, og jeg ved faktisk ikke hvorfor, kom der mange danske landmænd til vores landsby. Min familie havde et privat landbrug, og der skete så det, at min fars søster, Vlasta, blev forelsket i en af de danske landmænd, og på den måde kom hun ud af Tjekkoslovakiet og til Danmark, hvor hun stadig bor i dag, fortæller Jan Bednar.

Det var dog ikke kun Vlasta, der fandt til Danmark. Hendes bror Ladislav Bednar, Jan Bednars far, fik på en eller anden måde efterfølgende arrangeret, at han kunne rejse ud under jerntæppet og til Danmark og arbejde i høsten.

- Så i mange år i træk hjalp min far til hos min faster og onkel i Danmark i et par måneder under høsten. Nok fordi han havde familien hjemme, så kommunistpartiet regnede med, at han kom tilbage igen. Det danske landbrug var lysår foran det landbrug, vi havde hjemme på det tidspunkt. På den måde lærte min far rigtig meget om moderne landbrug og maskiner, forklarer Jan Bednar.

Dansk indvirkning

Inspirationen og den viden, som Ladislav Bednar samlede op på de jyske marker, kanaliserede han efter murens fald og Sovjetunionens sammenbrud ind i en selvstændig maskinhandlervirksomhed. Selskabet Strom har siden udviklet sig til et af tjekkiets største som eksklusiv forhandler af John Deere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ladislav Bednar grundlagde i 1997 Bednar-fabrikken i Rychnov nad Kněžnou og selskabet Bednar FMT, der i dag beskæftiger 600 medarbejdere og eksporterer maskiner til 39 lande over hele verden.

rich-media-6
Bednar MO6000 på display på Danish Agro Machinerys stand i hal F. Foto: Jacob Kaas.

Den danske indvirkning på udviklingen af Bednars maskinprogram er fortsat op igennem 00'erne, 10' erne og helt frem til i dag, hvor Bednar forhandles eksklusivt via en af Danmarks største maskinforhandlere, Danish Agro Machinery.

- En maskine som den nye såmaskine Matador er udviklet med det danske marked for øje. For ikke alene er det danske landbrug stadig forud for mange andre markeder, der er også mange danske landmænd i udlandet, som vi målretter vores produkter til, forklarer Jan Bednar.

Vækstlandbrug udvider maskinparken markant

Se også:

Vækstlandbrug udvider maskinparken markant

- De danske landmænd er pionerer lige som deres forfædre. De er vikinger, siger direktøren, der også fortæller, at producenten primært kører sine tests i Danmark, hvor man via sin danske samarbejdspartner finder frem til landbrug, der vil være med til at teste maskinerne og give deres input til videreudviklingen.

- Danske landmænd er blandt verdens dygtigste og deres ønsker og mening betyder rigtig meget for vores udvikling, siger Jan Bednar.